0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Svømning – EKM torsdag, indledende: Flot dansk start på Europamesterskaberne i Chartres

22-11-2012


Torsdag morgen indledtes Europamesterskaberne på kortbane i den franske by, Chartres.

Flere af de danske svømmere leverede allerede her flotte resultater.

I damernes indledende 50 m brystsvømning blev Rikke Møller Pedersen (Frem Odense/NTC) samlet to’er i tiden 30,54, mens Kelly Riber Rasmussen (Lyngby/NTC) opnåede en samlet 14. plads i tiden 31,76. Begge svømmere er dermed videre til aftenens semifinaler på denne distance.

For Chris Christensen blev det til en samlet tredjeplads i indledende 200 m individuel medley i tiden 1.56,00. Således kan vi også se frem til at følge svømmeren fra Holstebro Svømme Club når finalen på denne distance løber af stablen i aftenens finaleafsnit. Med til Chris’ præstation hører, at formiddagens tid er under VM-kortbane kravtiden, som her lyder på 1.57,64. For at tiden imidlertid skal være godkendt som under VM-kravet, skal præstationen finde sted i en finale og ikke, som her, i et indledende løb. Det bliver således meget spændende at følge svømmeren fra Holstebro Svømme Club i aften. Vi krydser fingre for endnu en tid under VM-kravet for Chris Christensen.
VM på kortbane finder sted i Tyrkiet i december måned.

I damernes indledende 100 m fri blev Jeanette Ottesen (Kvik Kastrup/NTC) samlet to’er i tiden 53,67 og Pernille Blume (Sigma Swim Birkerød/Nice) nummer 10 i tiden 54,79. Begge piger er således med videre til aftenens semifinaler på denne distance.

I damernes 200 m individuel medley blev Katrine Holm Sørensen (Esbjerg Svømmeklub/NTC) noteret for tiden 2.10,21, hvilket rakte til en plads i aftenens finale som nummer syv.

I damernes 4 x 50 m fri holdkap blev det til en samlet andenplads for Danmark i tiden 1.39,60. Dermed kan vi nu også glæde os til at følge Danmark her, når finalen finder sted senere i dag, torsdag.

Holdet bestod af:
Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/Nice: 25,35.
Julie Levisen, Svømmeklubben SMUT Terndrup: 25,34.
Kelly Riber Rasmussen, Lyngby Svømmeklub/NTC: 24,58.
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC: 24,33.

Og endelig blev det også til en plads i aftenens finale for de danske herrer i 4 x 50 m medley-holdkap, hvor Danmark blev nummer otte i tiden 1.37,73.

Holdet bestod af:
Andreas Schiellerup, Sigma Swim Birkerød: 24,60.
Chris Christensen, Holstebro Svømme Club: 27,28.
Daniel Steen Andersen, Horsens: 23,96.
Daniel Skaaning, STT/VAT-CPH: 21,89.

I herrernes indledende 100 m butterfly formåede Daniel Steen Andersen (Horsens) at sætte dansk juniorrekord i tiden 53,51. Daniel sletter her Morten Klarskovs juniorrekord og forbedrer tiden med 24/100 sekunder. Flot kæmpet af Horsens-svømmeren, som her slutter på en samlet 23. plads.

Juniorsvømmeren Morten Bak Hansen (A6/JGI) svømmede indledende 50 m fri i tiden 22,66, hvilket er en tangering af den danske juniorrekord på distancen – en rekord, som Frederik Siem Pedersen er noteret for. Morten slutter her på en samlet 34. plads.

Se alle resultater på www.omegatiming.com

Torsdagens finaleafsnit begynder klokken 16.30. Her kan vi opsamlende glæde os til dansk deltagelse i følgende løb:
200 m im., damer. Katrine Holm Sørensen (Esbjerg Svømmeklub/NTC). Finale.
200 m im., herrer: Chris Christensen (Holstebro Svømme Club). Finale.
4 x 50 m medley-holdkap, herrer. Danmark. Finale.
4 x 50 m fri holdkap, damer. Danmark. Finale.
50 m brystsvømning, damer. Rikke Møller Pedersen (Frem Odense/NTC) og Kelly Riber Rasmussen (Lyngby/NTC). Semifinale.
100 m fri, damer. Jeanette Ottesen (Kvik Kastrup/NTC) og Pernille Blume (Sigma Swim Birkerød/Nice). Semifinale.

For yderligere information og kontakt til holdet kan sportschef Mikkel von Seelen kontaktes på mobil: 2920 6160. Mikkel er med holdet i Frankrig.

Dansk Svømmeunion henstiller til, at der under EKM ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt til svømmerne går via sportschef Mikkel von Seelen.


 






Cookieindstillinger