0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Vandpolo: Farvel til EM-billetter for det danske herrelandshold

10-05-2009


Det blev desværre ikke til danske B-EM billetter i denne omgang til det danske herrelandshold i vandpolo.
Søndag tabte holdet med 14-6 til Tyrkiet i et dramatisk og velspillet opgør.

Perioderesultater:
Danmark-Tyrkiet 6-14 (3-2, 1-5, 1-5, 1-2).

På forhånd var alle odds imod det danske mandskab. Efter nederlag til Moldova fredag og sejr over Østrig lørdag var Danmark tvunget til at besejre Tyrket med mindst otte mål for at sikre sig kvalifikation til B-EM i Lugano i Schweiz til september.
Tyrkiet havde nemlig to sejre med i bagagen, og i søndagens første kvalifikationsopgør havde Moldova med en sejr over Østrig på 10-8 også sørget for at være i en position til at gå videre.

Danmark lagde ellers bedst ud og scorede i første periode tre gange mod Tyrkiet, som ikke rigtig havde meget at stille op mod et velspillende dansk landshold.
Men i anden periode begynde Tyrkiet at vise det spil, som havde bragt holdet til store sejre over både Østrig og Moldova. En 5-meter, en overtalssituation og to hurtige kontramål bragte tyrkerne på
3-6. Med godt 20 sekunder igen blev Danmarks stærkeste spiller, Emil Morgen Hansen, ramt af sin tredje udvisning og var hermed færdig for resten af kampen.
I tredje periode havde den danske keeper, Jesper Hultgren, to store redninger. Kjertan Lyster, som lagde ud med kampens første scoring, var denne gang uheldig og hamrede bolden på træværket. Herefter var det igen Tyrkiet, som ramte de danske netmasker med både langskud og
kontramål, inden Esben Morgen Hansen fik sat Danmarks enlige mål ind.
Danmark kom ud af kampen næsten lige så godt som ved kampens indledning, idet det kun blev til et nederlag på 1-2 i fjerde periode. Her slutter Danmark således opgøret af med at score til 6-14 ved Michael Harder.
Til kampen var der i øvrigt dukket et talstærkt tyrkisk publikum op, hvilket satte sit kolorit på opgøret.

For yderligere information kan landsholdskoordinator, Henrik Morgen Hansen, kontaktes på mobil: 2815 8723.
 
 
 

 






Cookieindstillinger