0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EM i svømning, kortbane: Magisk dansk aften – tre guld, 2 sølv og 1 bronze

09-12-2011


Guld til Lotte Friis i 800 m fri, guld til Rikke i 200 m bryst, guld til Jeanette i 50 m fly, sølv til Jeanette i 100 m fri, bronze til Mie Ø Nielsen i 100 m ryg og ikke mindst sølv til de danske damer i 4 x 50 m fri.

Det blev en historisk aften til EM. Stort set alt lykkedes i de i alt 8 danske finaler og 5 semifinaler. Samlet blev der udover de seks medaljer sat fire danske rekorder og en dansk junior rekord.

I 800 m fri finalen svømmede Lotte Friis, Herlev/NTC, en meget stærk tid 8.07.53, verdens hurtigste tid nogensinde fraregnet perioden med plastickonkurrencedragterne. Lotte vinder guld i suveræn stil.

Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, havde en meget travl aften med i alt fire finaleløb. Først svømmede hun semifinale i 50 fly i tiden 0.25.75. Og senere i finaleafsnittet vandt hun samme løb via en suveræn kraftpræstation. Jeanettes vindertid blev så god som 0.24.92, hvilket er dansk rekord og mesterskabsrekord.
Kort tid før guldløbet havde Jeanette vundet sølv på 100 m fri i den hurtige tid 0.52.05. I samme 100 m fri finale deltog også Pernille Blume, Sigma/Birkerød/NTC. Pernille sætter ny personlig rekord og slutter på flot 5. plads i tiden 0.53.20.

Igen lidt senere var Jeanette også en del af det danske finalehold i 4 x 50 m fri. Holdet bestod udover Jeanette Ottesen af Mie Ø Nielsen, Aalborg, Pernille Blume, Sigma/Birkerød/NTC, og Katrine Holm Sørensen, STE/ESE/NTC. 4 x 50 m fri holdet svømmer en fantastisk sølvmedalje hjem til Danmark i en ny dansk rekordtid 1.37.63. På første skiftet sætter Mie ny dansk juniorrekord i 0.24.80.

Rikke Møller Pedersen, Frem/NTC, svømmede finale i 200 m bryst i tiden 2.19.55, og vinder Danmarks tredje guldmedalje. Et rigtigt velsvømmet og tilfredsstillende løb af Rikke.

Mie Ø Nielsen, Aalborg, havde som Jeanette, også en travl finaleaften. Det blev til tre finaler.  Først finalen i 100 m ryg, hvor Mie slutter på en højst overraskende bronzemedaljeplads i ny dansk rekordtid 0.57.57. Flot af den kun 15-årige svømmer.

Dernæst, og kun ca. 10 minutter efter 100 m ryg finalen, svømmede Mie semifinalen i 100 m medley. Her kvalificerer Mie sig til morgendagens finale på distancen i tiden 1.00.48. Mie er videre som nr. 4.

Og slutteligt deltog Mie som nævnt i 4 x 50 m fri holdkappen som nævnt allerede.

Chris Christensen, West Swim/ESE/NTC, svømmede finale i 400 m medley. Her slutter Chris som nr. 10 i tiden 4.11.74.

Andreas Schillerup, Sigma/Birkerød, svømmede semifinale i 50 m ryg i ny dansk rekord i tiden 0.24.35 og slutter som en flot nr. 12.

Afsluttende var Jakob Andkjær, VAT/VI39/NTC, og Daniel Skaaning, VAT/STT begge i semifinalen i 100 m fri. Bedst gik det Jakob der slutter som sammenlagt nr. 15 i tiden 0.48.30. Daniel slutter som nr. 18 i tiden 0.48.54.

Så alt i alt en fantastisk aften i det hurtige kortbanebassin i polske Szczecin.

For yderligere kontakt til holdet kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil 2920 6160.

Dansk Svømmeunion henstiller at der under EKM ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt til svømmerne går via elitechef Lars Sørensen.

Livetiming via: www.omegatiming.com  


 






Cookieindstillinger