0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EKM, fredag - indledende afsnit: Stribevis af stærke resultater til de danske svømmere

09-12-2011


Der er virkelig blevet svømmet på livet løs i bassinet i Polen fredag formiddag ved EM på kortbane – også set med danske øjne.

I damernes indledende holdkap i 4 x 50 fri formåede det danske hold at sætte en dansk rekord i tiden 1.38,79. Holdet forbedrer her den tidligere rekord fra 2008 med 38/100 sekunder.
Samtidig lykkes det for Mie Ø. Nielsen at sætte dansk juniorrekord på førsteskiftet i tiden 24,81. Aalborg-svømmeren sletter her Jeanette Ottesens tidligere juniorrekord på distancen og forbedrer rekordtiden med 19/100 sekunder.

Holdet bestod af:

Mie Ø. Nielsen, Aalborg: 24,81
Pernille Blume, Birkerød/Sigma/NTC: 24,52
Katrine Holm Sørensen, STE/ESE/NTC: 25,51
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC: 23,95

Med resultatet er Danmark flot videre til aftenens finale i denne holdkap som samlet nummer to. En spændende holdkap er dermed i vente om nogle timer. 

I fredagens indledende afsnit af EM på kortbane lykkedes det for Rikke Møller Pedersen, Frem/NTC, at svømme sig til en plads i aftenens finale i 200 m brystsvømning i tiden 2.22,02. Rikke bliver her placeret som den samlet hurtigste svømmer, hvilket i den grad lægger op til en spændende finale senere i dag.

Chris Christensen, West Swim Esbjerg/ESE/NTC, formåede at svømme sig til en finaleplads fredag morgen, da han i indledende 400 im blev noteret for tiden 4.10,64. Med en samlet placering som nummer 10 kan vi nu glæde os til at skulle følge Chris i finalen på distancen, når det går løs i aften.

Kvik Kastrup/NTC svømmeren Jeanette Ottesen kom fint fra start i fredagens indledende  50 m butterfly i tiden 25,74, hvilket placerer danskeren på en samlet andenplads. Dermed er Jeanette videre til semifinalen på distancen, som svømmes i aften som et af de første løb. Finalen svømmes ligeledes i aften som et af programmets sidste løb. Det skal således blive rigtig spændende at se, hvor langt Jeanette når. 

I fredagens indledende afsnit svømmede Andreas Schiellerup, Birkerød/Sigma, indledende 50 m rygsvømning i tiden 24,61. Andreas sætter her personlig rekord og er nu blot 1/100 sekunder fra den danske rekord på distancen.
Tiden rakte til en samlet 13. plads og dermed er Andreas videre til semifinalen på distancen, som svømmes i aften.

I damernes indledende 100 m im kom Mie Ø. Nielsen, Aalborg, rigtig godt fra start og blev noteret for tiden 1.00,49, hvilket resulterede i en samlet andenplads til den unge svømmer.
Således kan vi nu også glæde os til at følge danskeren på denne distance, når semifinalen svømmes i aften.

I herrernes indledende 100 m fri blev det til en samlet 15. plads til Jakob Andkjær, VI39/VAT CPH/NTC, i tiden 48,31. Dermed er Jakob nu med videre til semifinalen på denne distance, som svømmes i aften.

Også Daniel Skaaning, STT/VAT CPH, formåede at kæmpe sig til en semifinaleplads på denne distance. Han måtte dog igennem en omsvømning om den sidste semifinaleplads før viderekvalifikationen var i hus. Daniel blev her noteret for tiden 48,45.

Se alle resultater på: www.omegatiming.com

Finaleafsnit fredag med talrige spændende løb fra klokken 17.00

Fredagens finaleafsnit begynder klokken 17.00. Her kan vi opsamlende glæde os til at se danske svømmere i følgende løb:
FINALE, 800 m fri, damer: Lotte Friis (Herlev/NTC)
FINALE, 100 m fri, damer: Jeanette Ottesen (Kvik Kastrup/NTC) og Pernille Blume (Birkerød/Sigma/NTC)
FINALE, 100 m ryg, damer: Mie Ø. Nielsen (Aalborg)
FINALE, 400 im, herrer: Chris Christensen (West Swim Esbjerg/ESE/NTC)
FINALE, 200 m brystsvømning, damer: Rikke Møller Pedersen (Frem/NTC)
FINALE, 4 x 50 fri holdkap, damer: Danmark
SEMIFINALE, 50 m butterfly, damer: Jeanette Ottesen (Kvik Kastrup/NTC)
SEMIFINALE, 50 m ryg, herrer: Andreas Schiellerup (Birkerød/Sigma)
SEMIFINALE, 100 m im, damer: Mie Ø. Nielsen (Aalborg)
SEMIFINALE, 100 m fri, herrer: Jakob Andkjær (VI39/VAT CPH/NTC) og Daniel Skaaning (STT/VAT CPH)

Kontakt under EKM

For yderligere information kan Dansk Svømmeunions elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil 2920 6160. Lars Sørensen er med holdet i Polen.

Dansk Svømmeunion henstiller til, at der under EKM ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt til svømmerne går via elitechef Lars Sørensen.  


 






Cookieindstillinger