0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EM i svømning, kortbane: EM med flere gode danske medaljechancer

06-12-2011


Ved det første store internationale mesterskab siden det succesfulde VM i Shanghai er der 15 danske svømmere klar til start. Holdet har de to VM-medaljetagere, Jeanette Ottesen og Lotte Friis som spydspidser. Men også Rikke Møller og Mads Glæsner har gode chancer.

Når EM på kortbane starter i polske Szczecin på torsdag den 8. december er der i år deltagelse af i alt 40 nationer og det europæiske svømmeforbund forventer at cirka 550 svømmere bliver klar til start.

Det kan være svært at vurdere de danske svømmeres individuelle muligheder ved EM på kortbane eftersom nogle af de bedste internationale svømmere fra andre lande måske ikke stiller op, eller har fokus på langbane og OL-kvalifikation i marts/april 2012.

Men den officielle målsætning er, at de danske svømmere opnår 4 – 5 medaljer i 12 - 14 finaler. 

Elitechefen uddyber om målsætningen: - Det kan sagtens være et rigtig godt stævne for os uden at nå de ønskede forventelige fire til fem medaljer. Konkurrencen er jo hård. Så allervigtigst er det, at svømmerne præsterer optimalt og svømmer mange bedste tider, og dermed at de står konkurrencen, og at de udvikler sig. Det store fokus i denne sæson er naturligvis OL, der jo foregår på langbane.

Ellers bliver det et EM på kortbane, hvor de danske svømmere skal fortsætte striben af stærke internationale præstationer når det virkelig gælder, og hvor både Lotte Friis, Herlev/NTC, Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC, Rikke Møller Pedersen, Frem/NTC og Mads Glæsner, VAT/VI9, har internationale kortbanemedaljer at forsvare. 

De bedste svømmere minus Jeanette Ottesen, deltog alle ved Dutch Open i weekenden. Et stævne der klart er OL-forberedende idet stævnet blev svømmet på langbane. Som udgangspunkt ikke en optimal forberedelse mod EM på kortbane, men vigtigt at få konkurreret på langbane tidligt på sæsonen i et OL-år.

EKM består af:

SVØMMERE


Navn

Klub

Lotte Friis

Herlev/NTC

Rikke Møller Pedersen

Frem/NTC

Jeanette Ottesen

Kvik Kastrup/NTC

Pernille Blume

Birkerød/Sigma/NTC

Mie Ø Nielsen

Aalborg

Katrine Holm Sørensen

STE/ESE/NTC

Mads Glæsner

VI39/VAT

Anders Lie

Farum/NTC

Daniel Skaaning

STT/VAT

Andreas Schillerup

Birkerød/Sigma

Frans Johannesen

West Swim/ESE

Viktor Bromer

AGF/NTC

Chris Christensen

West SWIM/ESE/NTC

Jakob Andkjær

VI39/VAT/NTC

Morten Klarskov

AIF/VAT


TRÆNERE


Navn

Funktion

Paulus Wildeboer

Landstræner 

Bas Jan Stam

Assisterende landstræner

Leifi Johannesson

Holdtræner, Aalborg Svømmeklub

Bo Jacobsen

Holdtræner, Elite Svøm Esbjerg


Med i den 15 svømmer stærke danske EM-trup er også en lang række svømmere, som der forventes at ville toppe i perioden frem mod OL i 2016. Det er svømmere som Pernille Blume, Sigma/Birkerød/NTC, Mie Ø Nielsen, Aalborg, Viktor Bromer, AGF/NTC, Frans Johannesen, ESE/West Swim og Daniel Skaaning VAT/STT. De skal gøre sig internationale erfaringer i deres vigtige vej frem mod OL i 2016. Og måske kæmpe om semifinale og finaleplaceringer ved EM i Polen.
Det er vigtigt for Dansk Svømmeunion selv i et travlt OL-år, at holde fokus på perioden efter OL i London. 

For yderligere kontakt til holdet kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil 2920 6160. Lars er med holdet i Polen.

Dansk Svømmeunion henstiller at der under EKM ikke tages direkte kontakt til svømmerne, men at alt mediekontakt til svømmerne går via elitechef Lars Sørensen.

NYTTIGE EM-LINKS

Download det danske dag-for-dag program, og se hvornår de forskellige svømmere svømmer deres løb under EM - klik
her.

Livetiming via:
www.omegatiming.com

Startliste er tilgængelig:
http://www.ecszczecin2011.eu/en/ec-2011/teams/ 

Stævnets officielle hjemmeside er:
http://www.ecszczecin2011.eu/en/ 


 






Cookieindstillinger