0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

World Cup Berlin: Første internationale styrkeprøve for de danske svømmere efter VM i Shanghai

20-10-2011


Fem ud af de seks succesfulde svømmere fra sommerens VM i Shanghai deltager ved World Cup i Berlin den kommende weekend. Det samlede danske hold består af 15 svømmere, hvoraf 12 svømmere flyver direkte til Berlin fra en næsten fire uger lang højdetræningslejr i USA.

De danske svømmere har på højdetræningslejren i USA trænet meget hårdt. De kommer derfor til Berlin i ”tung træning”. Landstræner Paulus Wildeboer forventer imidlertid, at eftersom World Cup er på kortbane, vil de danske svømmere stadig kunne begå sig i den stærke konkurrence i Berlin.

Træningslejren i USA har været udbytterig særligt i forhold til vinterens topninger ved EM på kortbane og åbne hollandske mesterskaber på langbane samt naturligvis i forhold til OL og OL-kvalifikationer. På kort sigt vil den hårde træning gøre svømmerne langsomme i konkurrencesituationer.  

Landstræner Paulus Wildeboer udtaler: - Efter et flot VM for cirka tre måneder siden, er det nu vigtigt at svømmerne atter konkurrerer på højt niveau ved et stærkt internationalt stævne.

Paulus udtaler videre: - Flere af de bedste danske svømmere vil prøve nogle langsigtede løbsstrategier af, hvilket godt kan påvirke resultatet på kort sigt og dermed til World Cup i Berlin.


Holdet i Berlin:


SVØMMERE

Lotte Friis, Herlev/NTC
Rikke Møller Pedersen, Frem/NTC
Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup/NTC
Pernille Blume, Birkerød/Sigma/NTC
Katrine Holm Sørensen, Swim Team Esbjerg/ESE/NTC
Anders Lie Nielsen, Farum/NTC
Mie Ø. Nielsen, Aalborg
Julie Aglund Lauridsen, Allerød/Sigma
Viktor Bromer, AGF/NTC
Jakob Andkjær, VI39/VAT CPH/NTC
Chris Christensen, West Swim Esbjerg/ESE/NTC
Frans Johannessen, West Swim Esbjerg/ESE
Daniel Skaaning, Swim Team Tåstrup/VAT CPH
Andreas Schiellerup, Allerød/Sigma
Søren Dahl, Swim Team Tåstrup/VAT CPH

TRÆNERE
Paulus Wildeboer, landstræner
Bas Jan Stam, assisterende landstræner
Simon Winther, holdtræner, Sigma
Bo Jacobsen, holdtræner, ESE 

Mere information og statistik om stævnet i Berlin kan findes her: http://www.fina-arena-worldcup.com/competition/entries.html

Livetiming under stævnet kan ses her: http://www.omegatiming.com/index_home.htm#livetiming/livetiming-events.htm 

Live TV (streaming) kan følges her: http://www.fina.org/H2O/index.php?option=com_content&view=article&id=2189&Itemid=756

For pressekontakt til det danske hold i Berlin kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil 2920 6160.   


 






Cookieindstillinger