0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Guld- og bronzemedaljer til danske svømmere lørdag ved italiensk stævne

18-06-2011


De danske svømmere, som netop nu er i færd med de sidste forberedelser frem mod det forestående VM i Shanghai, fortsætter med at præstere flotte resultater ved det italienske stævne Sette Colli.

I aftenen 800 m fri finale sikrede Lotte Friis sig guld i tiden 8.25,57.
Et teknisk set meget fint løb af svømmeren fra Allerød/Sigma/NTC og det endda oven på en hård konkurrencedag fredag, hvor der blev svømmet både en guld- og en sølvmedalje hjem.
Således et udmærket resultat af den danske svømmer på dette tidspunkt før VM.

Konkurrenterne i bassinet formåede ikke at presse danskeren, hvilket også fremgår af de følgende tider. Her blev det til sølv til den engelske svømmer, Joanne Jackson, i tiden 8.34,54 og bronze til Martina Rita Caramignoli, Italien, i tiden 8.36,43.

For KVIK Kastrup/NTC svømmeren Jeanette Ottesen blev det også til en podieplads lørdag aften. Det skete, da Jeanette, i 100 m fri finalen, sikrede sig bronze i tiden 54,50.
Jeanette fik en god start i denne finale fortæller landstræner Paulus Wildeboer, som er godt tilfreds med Jeanettes præstation lørdag aften.   
I denne finale gik guldet til den engelske svømmer, Francesca Halsall, i tiden 53,72.
Sølvmedaljen havnede i hollandske hænder hos Ranomi Kromowidjojo i tiden 54,05. 

Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, sluttede på en fjerdeplads i finalen i 50 m brystsvømning i tiden 32,04.
Hurtigste svømmer blev her Alia Atkinson i tiden 31,06.

For Birkerød/Sigma/NTC svømmeren, Pernille Blume, blev det til en tredjeplads i 100 m fri B-finalen i tiden 55,83.

Se alle lørdagens resultater via følgende link: http://www.dbresults.net/sitofin/risultati/nu/2011/roma1706201101/indexframe.htm

Det italienske stævne fortsætter i morgen, søndag.

For yderligere information og pressekontakt til holdet, henvises til holdleder Poul Højbjerg på mobil: 2938 8221 eller landstræner Paulus Wildeboer på mobil: 2920 6158.  


 






Cookieindstillinger