0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

De danske topsvømmere fortsætter lørdag med at præstere internationale kvalifikationstider ved Danish Open

02-04-2011


Ved Danish Open i Bellahøj Svømmestadion lørdag aften fortsatte de danske topsvømmere med at levere stærke tider, som resulterede i både VM- og EJM-kvalifikationer samt endnu en dansk juniorrekord.

For seniorsvømmerne blev det til en VM-kvalifikation for damernes 4 x 100 holdmedley.
Således lykkedes det her at få den samlede holdkaptid under VM-kravet, som lyder 4.07,00.

Lørdag aften lykkedes det ligeledes for endnu to svømmere at kvalificere sig individuelt til sommerens Europa Mesterskaber for juniorer. Således formåede Christina Munkholm at svømme semifinale i 100 m butterfly i tiden 1.02,01. EJM-kravtiden på denne distance lyder her 1.03,30.
Christina Munkholm er i forvejen kvalificeret til pigernes 4 x 100 m fri holdkap, men i aften sikrede Køge-svømmeren sig også en individuel kvalifikation. 

Også Søren Dahl, STT, sikrede sig en EJM-kvalifikation lørdag aften da han svømmede 200 m fri finale i tiden 1.53,67. Her lyder EJM-kravet 1.54,02.

Det blev også til en dansk juniorrekord lørdag aften i herrernes finale i 100 m rygsvømning, da Andreas Schiellerup, Birkerød/Sigma, blev noteret for tiden 57,15. Andreas forbedrer her sin egen juniorrekord (som han tilkæmpede sig med blot 1/100 sekunder fredag aften fra tidligere rekordindehaver Mathias Gydesen), med yderligere 9/100 sekunder. 

Se alle lørdagens resultater på: http://www.livetiming.dk/?cid=700

Se kravtiderne til VM og EM for juniorer via følgende link: http://svoem.dk/t2w_470.asp

Danish Open fortsætter i morgen, søndag, med indledende afsnit klokken 10.00 og finaleafsnit klokken 17.00. Søndag er sidste stævnedag ved Danish Open.

Kontaktpersoner under Danish Open
Lokal kontaktperson er Jørn Leth-Espersen, som kan kontaktes på mobil: 5040 7406.
Spørgsmål vedrørende VM-kvalifikationer kan rettes til elitechef Lars Sørensen på mobil: 2920 6160. Tilsvarende spørgsmål vedrørende EJM-kvalifikationer kan rettes til talentudvikler Michael Hinge på mobil: 2049 5706.  


 






Cookieindstillinger