0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Det danske juniorlandshold sletter ni år gammel juniorrekord lørdag aften i forbindelse med Nordiske Junior Mesterskaber i svømning

11-12-2010


Om end de danske juniorsvømmere efterhånden må være temmelig slidte oven på sidste weekends DM på kortbane og nu, denne weekend, NJM i Kastrup Svømmehal, bliver der fortsat præsteret aldeles flotte tider.

I andet afsnit af NJM lykkedes det således for de danske piger at sætte dansk juniorrekord i 4 x 100 fri i tiden 3.49,05. Med tiden slettes en ikke mindre end ni år gammel juniorrekord, og tiden forbedres med 27/100 sekunder.

Holdet bestod af:
Kia Hansen, Køge: 57.28   
Julie Aglund Lauridsen, Allerød/Sigma: 57.55   
Mie Ø. Nielsen, Aalborg: 54.72      
Sidse Kehlet, West Swim Esbjerg/ESE: 59.50    

En forrygende holdkap af de fire juniorsvømmere, der vinder guld foran Sverige på andenpladsen og Norge på tredjepladsen.

Oven på to af de i alt tre afsnit fører Danmark fortsat i nationskonkurrencen. 

Pointfordelingen ser efter andet afsnit ud som følger:
Danmark: 256 point
Sverige: 216 point
Norge: 142 point
Finland: 139 point
Estland: 82 point
Færøerne: 61 point
Island: 48 point

Se alle resultater på: www.livetiming.dk

Tredje og dermed sidste afsnit af de Nordiske Junior Mesterskaber i svømning starter søndag klokken 09.00.

Husk, det også her er muligt at følge mesterskaberne på web-tv via såvel www.livetiming.dk som Dansk Svømmeunions hjemmeside – www.svoem.dk/njm

For yderligere information kan Dansk Svømmeunions talentudvikler, Michael Hinge, kontaktes på mobil: 2049 5706.  


 






Cookieindstillinger