0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EM kortbane søndag, finaleafsnit: Udmærket præstation af Pernille Larsen i 200 m rygsvømning finale søndag aften

28-11-2010


I søndagens finaleafsnit af EM på kortbane i Eindhoven og dermed mesterskabernes sidste afsnit var danske Pernille Larsen med i finalen i 200 m rygsvømning.

18-årige Pernille var med i femtehurtigste tid fra morgenens løb (i 2.07,70) – et løb, der lagde op til en tæt finale søndag aften. Og det blev det.
Svømmeren fra West Swim Esbjerg/ESE tilbagelægger i finalen de 200 m rygsvømning i den absolut godkendte tid 2.06,92, der her resulterer i en syvendeplads.
Guldet går til den spanske svømmer, Duane Da Rocha Marce, i tiden 2.03,97.
Sølv til Hollands Sharon van Rouwendaal i tiden 2.04,13.
Og endelig bronze til Daryna Zevina fra Ukraine i 2.05,08.

Med finalen i damernes 200 m rygsvømning overstået er Europa Mesterskaberne i svømning på kortbane 2010 et afsluttet kapitel for det danske hold, der flyver hjem til Danmark i morgen, mandag.

Se alle resultater på www.omegatiming.com

For yderligere information kan assisterende landstræner, Jesper Starcke, kontaktes på mobil: 2264 2865.
For henvendelse til svømmerne henvises til holdleder, Martin Jørgensen, på mobil: 4213 1172.  


 






Cookieindstillinger