0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

World Cup i svømning: Fire medaljer til danske svømmere søndag aften i Stockholm

07-11-2010


På andendagen og dermed sidstedagen af World Cup seriens afsluttende stævne i Stockholm er det blevet til ikke færre end fire medaljer til danske svømmere.

Guld til Rikke Møller Pedersen, to x sølv til Jeanette Ottesen og én medalje af sølv til Lotte Friis.

Rikke Møller Pedersen, Frem/NTC, sikrede sig søndag aften guld i finalen i 200 m brystsvømning i tiden 2.20,39.
9/100 sekunder herefter fulgte den australske svømmer, Sally Foster, der således vandt sølv på distancen i tiden 2.20,48.
Bronzemedaljen blev vundet af den japanske svømmer, Mio Motegi, i tiden 2.22,17.

Det blev søndag aften til ikke mindre end to sølvmedaljer til svømmeren Jeanette Ottesen.
Den første sølvmedalje sikrede KVIK Kastrup-svømmeren sig i finalen i 100 m fri i tiden 53,17.
Kun svenske Sara Sjöström formåede at overhale den danske svømmer på denne distance og det i tiden 53,13.
Bronzemedaljen gik her til den australske svømmer, Angie Bainbridge, i tiden 53,18.

Aftenens anden sølvmedalje hentede Jeanette Ottesen hjem i disciplinen 50 m butterfly, hvor danskeren blev noteret for tiden 25,49.
Guldet måtte Jeanette dog overlade til svenske Therese Alshammar, der kom i mål i tiden 25,30.
Bronze til den amerikanske svømmer, Dana Vollmer, i tiden 26.00.

Også svømmeren Lotte Friis, Sigma/Allerød/NTC, sikrede sig en sølvmedalje søndag ved World Cup i Sverige. Det skete i 400 m fri, hvor Lotte blev noteret for tiden 4.02,60.
Guldet gik her til franske Camille Muffat i tiden 4.01,18.
Bronze til Angie Bainbridge, Australien, i tiden 4.04,24.

Derudover var der dansk finaledeltagelse i følgende løb:
1500 m fri, hvor Anders Lie, Farum/NTC, sluttede som nummer fem i tiden 15.20,85.
Her gik guldmedaljen til franske Sebastien Rouault, i tiden 14.37,94.

200 m individuel medley, hvor Chris Christensen, ESE/West Swim Esbjerg, sluttede som nummer otte i tiden 2.01,45.
Guldet blev her svømmet hjem af Darian Townsend i tiden 1.54,47.

Den danske trup kan således nu forlade World Cup afsnittet i Stockholm med ialt syv medaljer i bagagen. Tre medaljer lørdag og i dag fire herlige medaljer.

Se alle resultater på: www.omegatiming.com

Under stævnet i Stockholm kan pressekontakt til holdet gå via holdleder Lise Møller på telefon: 2013 7160.  


 






Cookieindstillinger