I Dansk Svømmeunion er vi rigtig glade for, at det blev muligt for svømmeklubberne at afholde camps, og at så mange klubber gennemfører deres camps, og dermed aktiverer en masse børn.
I uge 27, begynder de første af en lang række sommer-svømmeskoler eller REMA 1000 AquaCamps, som de hedder, i regi af Dansk Svømmeunion. Det er nu det 17. år REMA 1000 AquaCamp tilbydes i tæt samarbejde med svømmeklubber lokalt.
REMA 1000 AquaCamp – også for børn, der ikke kan svømme
REMA 1000 AquaCamp-konceptet er hovedsageligt målrettet børn i alderen 7-12 år. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger, ligesom det ikke kræver medlemskab af en svømmeklub at få lov til at deltage. Der er også plads til at børn, som endnu ikke har lært at svømme, kan være med.
37 svømmeklubber byder velkommen til i alt 83 REMA 1000 AquaCamps i løbet af sommeren. En camp varer typisk tre til fem dage. Nogle af klubberne afholder flere camps i løbet af sommeren, og aktiverer dermed endnu flere glade børn.
Med de 83 camps i år, er der mulighed for at omkring 4000 børn kan glæde sig til en forrygende oplevelse med svømning, livredning, mærkesvømning, skattejagt og mange andre sjove aktiviteter – planlagt af svømmeklubberne selv, med klubbernes egne instruktører.
Følgende 37 svømmeklubber byder i løbet af sommeren 2020 velkommen til én eller flere camps:
AGF Svømning |
Hovedstadens Svømmeklub |
Slagelse Svømmeklub |
Dragsholm Svømmeklub |
IF Lyseng Svømning |
Svømmeklubben Nord |
Farum Familie Svøm |
Ikast Svømmeklub |
Svømmeklubben Pingvinen, Støvring |
Farum Svømmeklub |
Odder Svømmeklub |
Svømmeklubben Sønderborg |
Gentofte Svømmeklub |
Odsherred Svømmeklub |
Svømmeklubben Triton |
H2Odense |
Orient Gymnastik & Idrætsforening |
Thisted Svømmeklub |
Haderslev Svømmeklub |
Ringe Svømme-Klub |
Tune IF |
Haslev Svømmeklub |
Roskilde Svømning |
Vejle Svømmeklub |
Herning Svømmeklub |
Rønne Svømmeklub |
VI39 – Vallensbæk |
Hillerød Svømmeklub |
S68 – Hjørring |
Viborg Svømmeklub |
Hobro Svømmeklub |
SHS Stevns |
Aalborg Svømmeklub |
Horsens Svømmeklub |
Skovbakken Svømning |
Aabybro Svømmeklub |
|
|
Aars Svømmeklub |
Stadig enkelte ledige pladser tilbage
For de, der kunne være interesseret i at tilmelde børn til sommerens REMA 1000 AquaCamps, er der stadig ledige pladser hos nogle af klubberne, dog primært til de camps, der afholdes midt i eller sidst på sommeren. På REMA 1000 AquaCamps hjemmeside kan du se, hvor, der er ledige pladser tilbage: www.aquacamp.dk
Samarbejdspartnere og sponsorer hjælper til
Det er af afgørende betydning, at en række sponsorer vil hjælpe til og støtte op om REMA 1000 AquaCamp – det være sig i form af naturalier til børnenes meget populære Goodie-bags og i form af økonomisk støtte.
Goodie-bags uddeles til samtlige børn på førstedagen af camp’en. I disse gemmer sig i år en flot T-shirt, drikkedunk, svømmebriller, en badehætte og müslibarer. Derudover får børnene i år frisk frugt og saftevand hver dag, sponsoreret af REMA 1000.
I år er det lykkedes at få etableret et samarbejde med følgende virksomheder, der således har valgt at bakke op om de aktive camps:
REMA1000: Navnesponsor, hovedsponsorat, drikkedunk, frugt og saftevand.
TrygFonden: Goodie-bags, malebøger, aktivitetshæfte og baderådsfoldere.
TYR Danmark: rabatkode til alle deltagere på sommerens camps.
Bag om REMA 1000 AquaCamp
REMA 1000 AquaCamp afholdes for 17. år i træk i mange danske svømmeklubber og har været en succes siden start. Dansk Svømmeunion har udviklet konceptet og svømmeklubber, der er medlem af Dansk Svømmeunion kan derfor planlægge og afholde REMA 1000 AquaCamp i deres egen klub.
En REMA 1000 AquaCamp afholdes typisk i sommerferien, men flere svømmeklubber er begyndt at afholde i de andre, mindre ferier inden for de sidste år.
For yderligere information om REMA 1000 AquaCamp denne sommer kan de ansvarlige udviklingskonsulenter i Dansk Svømmeunion kontaktes:
Lene Madegaard, mobil: 29 20 61 50, E-mail: lm@svoem.dk
Eller
Anna Hauritz Nielsen, mobil 29 16 09 04, E-mail: aj@svoem.dk