0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Svøm Slagelse Korsør præsenterer ny klubchef

27-10-2026

Poul Danborg starter i den nyoprettede stilling 1. november 2026.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Pressemeddelelse udsendt af Svøm Slagelse Korsør tirsdag den 27. oktober.
 
Svøm Slagelse Korsør ansætter Poul Danborg som ny klubchef
 
Svøm Slagelse Korsør styrker sin organisation med ansættelsen af Poul Danborg som klubchef fra den 1. november 2026.
 
Stillingen er nyoprettet og skal bidrage til at skabe en stærkere sammenhæng mellem bestyrelse, udvalg og ansatte samt understøtte klubbens strategiske og organisatoriske udvikling.
 
Poul Danborg har en bred baggrund fra idrætsverdenen og har blandt andet arbejdet med idræts- og fritidsområdet i kommuner, foreningsudvikling og projekter på tværs af idrætsorganisationer. Han er cand.scient. i idræt fra Københavns Universitet og uddannet elitetræner med speciale i svømning fra Danmarks Trænerskole Aalborg.
 
Han har desuden erfaring fra svømmesporten som cheftræner, juniortræner og masterstræner, herunder som landsdækkende masterstræner og gennem arbejde med SVØM.
 
Som klubchef får Poul ansvar for den daglige drift og for at styrke samarbejdet med blandt andre kommuner, forbund og sponsorer. Samtidig skal han være med til at etablere tydelige kommunikationsveje og skabe bedre rammer for klubbens medarbejdere og frivillige.
 
Fra venstre: Næstformand Cajsa Adorjan-Seger, klubchef Poul Danborg og formand Lars Bryde.
Foto: Svøm Slagelse Korsør.
 

 






Cookieindstillinger