Som forening kan I hjælpe med at gøre jeres medlemmer og lokalområdet klar til sommerens badeture.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulentSommeren er over os. For nogle er ferien allerede startet, for andre starter den meget snart.
Fælles for alle er, at vandet er ekstra tiltrækkende i sommermånederne – og med god grund. Vandet er magnet for liv, glæde og fællesskab, men et liv med vand kræver også respekt for vand. Svømmefærdigheder og viden om, hvad du som badende skal være opmærksom på ved fx stranden og badesøer.
Det håber vi, I vil hjælpe os med at dele med jeres medlemmer og i lokalområdet fra nu og resten af sommeren.
Efter tre tragiske (senere fire) hændelser i de tidligere grusgrave, nu badesøer i Roskilde, erfarede vi, at der er et stort videnshul blandt befolkningen om de særlige risici, der er ved at hoppe i en tidligere grusgrav, fx:
Den manglende viden på området har TV 2 og Danmarks Radio hjulpet os med at bringe ud til danskerne. Se og del fx videoerne fra TV2s Facebook/Instagram eller TikTok eller fra DRs Facebook/Instagram – og del dem meget gerne på jeres sociale medier og hjælp os med at bringe budskabet ud til endnu flere.
Få jeres trænere, svømmere og familiemedlemmer til at dele de gode råd med alle deres venner. Jo mere de bliver delt og set, jo mere kan vi holde fokus på vandsikkerhed hele sommeren.
I maj lancerede vi Vandsikker sammen med TrygFonden, Dansk Skoleidræt og DGI. Vandsikker er vores fælles nationale anbefalinger, som beskriver de færdigheder, man skal have, for at kunne færdes trygt og sikkert i og omkring vand.
Lanceringen fandt sted i forbindelse med nye tal fra TrygFonden, der viser, at hvert tredje barn blandt de 7-10-årige ikke kan svømme uden hjælpemidler, og halvdelen af alle voksne kan ikke svømme 200 meter. Der er derfor et stykke arbejde for os allesammen at gøre endnu.
Færdighederne – og hvilke man skal lære hvornår, kan ses her.
Revlehuller – også kendt som hestehuller – er en af de særlige risici, man skal kende, når man bader ved havet. De opstår mellem sandbanker, hvor vandet strømmer hurtigt væk fra stranden, og kan på kort tid trække badegæster længere ud, end de selv kan bunde. Derfor er det vigtigt at lære både børn og voksne, hvordan man spotter et revlehul, og hvad man skal gøre, hvis man bliver fanget i ét:
Hjælp os gerne med at dele de gode råd i videoen her, så endnu flere får respekt for havet og ved, hvordan de passer på sig selv og hinanden ved kysten.
I sommermånederne ser vi også mange børn med badevinger, badeluffer, svømmebælter og andre flydehjælpemidler. De kan være en støtte, når børn skal lære vandet at kende, men vi ser også eksempler på, at hjælpemidlerne bliver en falsk tryghed for forældre.
Badevinger og badeluffer kan glide af, punktere og hæmmer barnets naturlige bevægelser i vandet – og de gør ikke barnet vandsikkert. Børn i og omkring vand skal derfor altid være under tæt opsyn af en voksen, uanset hvilke hjælpemidler de bruger.
Hjælp os med at dele budskabet med forældre, bedsteforældre og andre voksne omkring børnene: Flydehjælpemidler kan støtte – men de kan aldrig erstatte svømmefærdigheder, vandtilvænning og en opmærksom voksen.
Del med fordel vores artikel om brugen af badevinger publiceret i Samvirke.
Vi slutter, som vi startede. Vandet er magnet for fantastiske oplevelser, i høj grad om sommeren. Det skal I nyde – men med respekt. Et liv med vand kræver respekt for vand. For jer selv, jeres familie og vandet – og husk de 5 baderåd. På stranden, havnen og ved havet.
Med ønsket om en god og sikker sommerferie.
Direktør, Allan Nyhus
SvømDanmark – de danske svømmeklubbers medlemsorganisation