Straffekast afgjorde sæsonens dramatiske finaleserie.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulentTommerups kvinder kan fortsat kalde sig Danmarks bedste vandpolohold. Det står klart efter en dramatisk finaleserie mod Hovedstadens Svømmeklub, som blev afgjort efter straffekast.
Den afgørende finale blev spillet lørdag i Taastrup Svømmehal, og her var Tommerup pisket til sejr efter at have tabt den første kamp i DM-serien med 9-6 til Hovedstadens Svømmeklub. I finaleseriens anden kamp leverede Tommerup en markant bedre præstation og båret af et stærkt forsvar, en velspillende målmand og effektive omstillinger vendte Tommerup finaleserien fuldstændig på hovedet med en 10-8 sejr.
Finalen skulle derfor afgøres på straffekast. En tidlig redning gav fynboerne initiativet, og da de efterfølgende scorede på deres kast kunne jublen bryde løs.
Ifølge VandpoloDanmark er DM-titlen Tommerups fjerde på stribe og syvende i alt.
Triumfen er desuden særlig bemærkelsesværdig, fordi Hovedstadens Svømmeklub havde domineret grundspillet og på forhånd lignede favoritten til guldet. Mesterskabet understreger Tommerups stærke vinderkultur og klubbens position som et af dansk kvindevandpolos mest succesfulde hold.
Læs mere om kvindernes finaleserie og Tommerups DM-sejr.

Glæde blandt Tommerups vandpolospillere efter ny DM-triumf.