Lars Lundegaard Madsen kommer fra en stilling som cheftræner hos Herlev Svømning.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulentPressemeddelelse udsendt mndag den 23. marts.
A6 Swim ansætter Lars Lundegaard Madsen som ny Cheftræner pr. 1. august
A6 Swim styrker klubbens sportslige setup markant med ansættelsen af Lars Lundegaard Madsen, der pr. 1. august tiltræder stillingen som Cheftræner.
Lars kommer fra en central trænerrolle i Herlev Svømmeklub, hvor han har været en vigtig drivkraft i udviklingen af både talenter og konkurrencesvømmere på højt niveau.
Lars startede sin svømmekarierre Frederikssund i 2008. Han bor i dag i nærområdet og har samtidig et barn, der svømmer i A6 Swim. Det betyder, at han allerede kender klubbens kultur, værdier og den måde, A6 arbejder med både fællesskab og sportslig udvikling.
Lars er blandt de trænere i Danmark, der er helt fremme på de nyeste metoder og tilgange til eliteudvikling. Han har løbende taget relevante uddannelser gennem Svøm Danmark og DIF, bl.a. en ITA – og de sidste par år været en del af Svøm Danmarks udviklingsgruppe “Next Generation Coaches”.
”Vi er utroligt glade for at kunne præsentere Lars som vores nye Cheftræner. Han kommer med stor erfaring, et stærkt fagligt fundament og en moderne tilgang til træningsmiljøet. Samtidig er det en stor styrke, at Lars allerede er en del af A6 fællesskabet og kender klubånden indefra. Vi er overbeviste om, at han bliver en nøgleperson i den fortsatte udvikling af klubben,” udtaler Styrelsen i A6 Swim.
Lars Lundegaard Madsen ser også frem til at blive en endnu større del af A6 Swim:
”Jeg glæder mig meget til at starte som Cheftræner i A6 Swim. Klubben har et stærkt værdigrundlag, et engageret trænerteam og et stort potentiale blandt svømmerne. Som lokal og som forælder i klubben har jeg allerede et tæt forhold til miljøet, og jeg ser frem til at bidrage til at videreudvikle det i fællesskab.” siger Lars.
Med ansættelsen af Lars ønsker A6 Swim at styrke klubbens position som et attraktivt, ambitiøst og udviklingsorienteret svømmemiljø for både nuværende og kommende svømmere.
