0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

SvømDanmark samler tre landshold og NTC til Euro Meet

28-01-2026

Den store luxembourgske samling er en investering i dansk svømmesports fremtid.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Denne uges Euro Meet danner rammen om årets første store landsholdssamling for tre landsholdsgrupper og Det Nationale Træningscenter (NTC).

I Luxembourg skal 24 svømmere under kyndig ledelse af 16 trænere og eksperter prøve kræfter med hydrering, ernæring og restitution.

 

”Det er en form for lærepenge, som dansk svømmesport senere skal kapitalisere på. Læringen om de præstationsfremmende indsatser er byggeklodser i fundamentet, der skal sikre flere og endnu stærkere danske præstationer på de internationale svømmescener. Derfor er jeg glad for den store opbakning til landsholdsturen fra svømmere, trænere, klubber og NTC,” siger Thomas Stub. 

 

Han er landsholdschef i SvømDanmark og påpeger vigtigheden af svømmernes egenskab til at holde sig friske og skarpe under et helt mesterskab, som ofte varer op imod en uge.

 

”For os handler det om at vejlede svømmerne og trænerne og hjælpe dem med at skabe gode vaner, så de får de bedste forudsætninger til at præstere deres bedste over flere konkurrencedage. Selskabet af Team Danmarks ekspertgruppe muliggør, at vi kan arbejde endnu mere i dybden, teste og justere, og jeg håber, svømmere og trænere vil være nysgerrige og gribe muligheden for også at tage dialogen med eksperterne individuelt,” siger Thomas Stub.

 

Matchet fysisk og mentalt

Samlingen i Luxembourg er første landsholdsaktivitet siden det flotte danske kortbane-EM i december. Formtopningen er forbi, og de danske svømmere ankommer til Euro Meet i tung træning med henblik på at præstere til først Danish Open i april og siden sommerens mesterskaber.

 

Kombineret med det høje internationale niveau skal der leveres fra morgenstunden, for svømmerne kommer ikke badende til hverken medaljer eller finaler.

”Niveauet plejer at være højt – også højere end vores eget, og det er det på papiret også i år. Derfor handler det for os om at præstere vores bedste allerede om morgenen, så vi giver os de bedste forudsætninger for at avancere fra de indledende heats,” siger Thomas Stub.

 

Landsholdschefen understreger, at samme situation gør sig gældende for rigtig mange til sommerens EM og junior-EM. Euro Meet er derfor en god mulighed til at få en følelse af, hvad der kræves for at være med i konkurrencen på den europæiske scene.

 

NTC kommer direkte fra en længere træningslejr, hvor de havde selskab af flere landsholdssvømmere. Se billeder og læs mere om lejren her.

 

Følgende svømmere, trænere og eksperter deltager.

 

Landshold

  • Clara Rybak-Andersen, Gentofte Svømmeklub
  • Helena Rosendahl Bach, Aalborg Svømmeklub
  • Jonas Gaur, AGF Svømning
  • Julie Kepp Jensen, A6 (NTC)
  • Martine Damborg, KVIK Kastrup (NTC)
  • Rasmus Nickelsen, Hovedstadens Svømmeklub

 

Udviklingslandshold

  • Elisabeth Sabroe Ebbesen, Gentofte Svømmeklub
  • Emil Schmidt, SIGMA Swim
  • Frederik Kepp Jensen, A6
  • Frederik Møller, GTI Swim (NTC)
  • Frida Caroline Knudsen, GTI Swim
  • Karoline Kjelstrup, Aalborg Svømmeklub
  • Lucas Linderoth, SIGMA Swim
  • Marius Dyrgaard Tholstrup, Swim Team Odense
  • Schastine Tabor, Hovedstadens Svømmeklub

 

Juniorlandshold

  • Cecilie Kehlet, AGF Svømning
  • Christiane Dreyer Riis, Hovedstadens Svømmeklub
  • Ida Marie Frederiksen, Hovedstadens Svømmeklub
  • Mathias Hald, Lyngby Svømmeklub
  • Oliver Niemann Ogstrup, Gladsaxe Svømmeklub
  • Rio Halawi, Hovedstadens Svømmeklub
  • Viggo Rohde, AGF Svømning

 

NTC

  • Naya Modin Thomsen, Lyngby Svømmeklub
  • Tobias Dan Hansen, SIGMA Swim

 

Trænere og stab

  • Bjørn Sørensen, træner
  • Jon Langberg, træner
  • Jonas Lundström, træner
  • Kasper Linddal, træner
  • Kathrine Højgaard Hansen, ernæringsfysiolog Team Danmark
  • Kris Wesselink, træner
  • Kristian Kjærgaard, sportsmanager Team Danmark
  • Mads Bjørn Hansen, træner
  • Martin Karup, sportskoordinator
  • Martin Ladewig, behandler
  • Niklas Brix, træner
  • Rune Busch Jensen, træner
  • Susanne Jørgensen, bioanalytiker Team Danmark
  • Thomas Lund, træner
  • Thomas Stub, landsholdschef
  • Tue Rømer, sportsfysiolog Team Danmark

 

Kort om Euro Meet 

Dette års Euro Meet, 30. januar til 1. februar, bliver historiens seksogtyvende, og dygtige svømmere fra hele Europa deltager. Du kan finde startlister, liveudsendelser, resultater og mange andre relevante oplysninger på den officielle hjemmeside.


 






Cookieindstillinger