SIGMA SWIM og Søllerød Svømmeklub ønsker at fusionere. Det skriver klubberne i en fælles pressemeddelelse.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulentDirektør i SvømDanmark, Allan Nyhus, siger om pressemeddelelsen:
"Med fusionen mellem SIGMA SWIM og Søllerød Svømmeklub tager dansk konkurrencesvømning i Nordsjælland et markant spring fremad."
"Når stærke miljøer samler kræfterne, skabes de bedste betingelser for talentudvikling, professionel træning og resultater på højeste niveau. Fusionen og det nye startfællesskab rummer potentialet til at blive et markant træningsmiljø med både volumen, kvalitet og faglighed."
"Det er positivt at se foreninger investere langsigtet i både struktur, trænermiljø og svømmernes samlede udviklingsrejse. Det styrker ikke kun de enkelte klubber, men dansk svømning som helhed."
"Jeg ser frem til at følge klubbens udvikling og de sportslige resultater i de kommende år."
Pressemeddelelse udsendt af Søllerød Svømmeklub, SIGMA SWIM Allerød og SIGMA SWIM Birkerød.
Bestyrelserne i SIGMA SWIM og Søllerød Svømmeklub har indgået en aftale om at skabe et
stærkt samlet svømmemiljø i Nordsjælland. Med aftalen vil foreningerne skabe endnu bedre
muligheder og udbud i en fælles svømmeklub med knap 4.000 medlemmer og sportslige
ambitioner på nationalt og internationalt niveau i en af Danmarks største
konkurrenceafdelinger med næsten 300 svømmere under kompetent og erfaren sportslig og
administrativ ledelse.
Det er hensigten at fusionere SIGMA SWIM Birkerød og Søllerød Svømmeklub samt indgå i et
forpligtende startfællesskab med SIGMA SWIM Allerød under fælles navn og identitet, der
offentliggøres inden sommerferien. Fusionen vil træde i kraft fra 1. august 2026 og er blandt
andet betinget af vedtagelse på foreningernes generalforsamlinger den 23. februar 2026.
Frem til gennemførelsen af fusionen vil både bredde- og konkurrenceafdelingerne i SIGMA
SWIM og Søllerød Svømmeklub fortsætte som hidtil. I den mellemliggende periode vil ledelse,
ansatte og frivillige arbejde med at sikre en god og smidig integrationsproces for at skabe de
bedste rammer for medlemmerne og etablere Danmarks bedste udviklingsmiljø for
svømmere, når ændringerne træder i kraft.
”Vi er glade for i fællesskab at kunne præsentere en aftale om at skabe et stærkt samlet
svømmemiljø i Nordsjælland efter en god og konstruktiv proces mellem bestyrelserne i vores
tre foreninger. Vi har en fælles vision om at etablere en virkelig stærk og velfungerende
svømmeskole med det bedste tilbud til medlemmerne som et solidt fundament for et
kraftcenter for de ambitiøse konkurrencesvømmere, som drømmer om at prøve kræfter på de
største nationale og internationale arenaer. Sammen vil vi samtidig skabe de bedste rammer
for vores trænere og medarbejdere, så de kan forløse det fælles potentiale i Nordsjælland,”
siger Niels Christian Andersen, Louise Krag Andersen og Mads Peters, der leder bestyrelserne
i henholdsvis Søllerød Svømmeklub, SIGMA SWIM Allerød og SIGMA SWIM Birkerød, i en
fælles udtalelse.

Fra venstre: Mads Peters formand SIGMA SWIM Birkerød, Louise Krag Andersen formand SIGMA SWIM Allerød
og Niels Christian Andersen formand Søllerød Svømmeklub.
Styrket breddemiljø og svømmeskoletilbud
Sammen vil de tre foreninger skabe en fælles indgang til klubben med bredere tilgængelige
tilbud til børn, unge og voksne på tværs af kommunegrænser. Medlemmer på alle alderstrin ogniveauer får mulighed for at opleve glæden ved vand, fællesskab og bevægelse i et trygt,
inspirerende og udviklende miljø.
Det bredere træningstilbud og muligheden for at vælge blandt hold i seks bassiner i Allerød
Kommune og Rudersdal Kommune skal sikre, at flere børn og unge lærer at svømme og
tilbydes de bedste udviklingsmuligheder.
Kraftcenter for konkurrencesvømmere
Svømmere fra de tre foreninger har gennem årene skabt store sportslige resultater i Danmark,
Norden og på den internationale scene til EM, VM og OL. Med fusionen skabes en af
Danmarks største konkurrenceafdelinger med en bred trup af talentfulde og dedikerede
svømmere, engagerede og kompetente trænere, gode træningsfaciliteter og et stærkt
administrativt og økonomisk fundament.
Det nye startfællesskab vil udgøre et elitekraftcenter i Nordsjælland, hvor talentudvikling,
moderne træningsmetoder og professionelle rammer skal danne grundlag for resultater på
højeste nationale og internationale niveau. Ved at samle foreningernes ressourcer, ekspertise
og erfaring skabes en platform, der giver svømmerne mulighed for at realisere deres fulde
potentiale og udleve deres drømme.
Øget kollegialt fællesskab i en professionel organisation
Bestyrelserne i de tre foreninger har lagt stor vægt på, at samlingen af aktiviteterne skal skabe
en attraktiv arbejdsplads, hvor ledelse, medarbejdere og trænere oplever et stærkt kollegialt
sammenhold. Foreningernes 175 medarbejdere skal tilbydes gode forhold og faglig udvikling i
et motiverende miljø inden for rammer, hvor lysten til at bidrage til svømmesporten og
idrættens udvikling trives.
Efter gennemførelse af fusionen fortsætter nuværende klubdirektør Mia Hyldahl i SIGMA
SWIM i stillingen med reference til bestyrelserne i Rudersdal og i Allerød, der som
udgangspunkt udgøres af fortsættende bestyrelsesmedlemmer fra de tre foreninger.
Startfællesskabets erfarne og kompetente trænerstab i konkurrenceafdelingen vil udgøres af
tre fuldtidsansatte ansvarlige trænere og omkring 20 assistenter. Bestyrelserne er i konstruktiv dialog med Carles Sagristà, Joel Subirana og Alexander Eggers om ansættelse som ansvarlige trænere for henholdsvis elitesvømmerne på førsteholdet, den store gruppe juniorsvømmere og udviklingen af årgangssvømmerne.
Svømmeskoleaktiviteterne vil blive drevet af de tre nuværende svømmeskoleledere i Allerød,
Birkerød og Søllerød, der vil udvikle et endnu stærkere tilbud til medlemmerne og får ansvaret
for at lede og udvikle flere end 100 dygtige timelønnede medarbejdere, som hver uge
underviser godt 3.600 medlemmer.
Om Søllerød Svømmeklub
Foreningen Søllerød Svømmeklub blev stiftet i 1991 og har i dag næsten 900 medlemmer i
svømmeskolen og fire hold med over 110 konkurrencesvømmere, der deltager i både
nationale og internationale mesterskaber. Undervisningen varetages af flere end 30 dygtige
trænere og dækker blandt andet vandtilvænning, open water-svømning og voksenhold,
ligesom klubben står for undervisning af idrætsklasserne i Rudersdal Kommune. Træningen
foregår i Trørød og Rundforbi svømmehaller.
Om SIGMA SWIM
Startfællesskabet SIGMA SWIM blev etableret i 1998 og udgøres af foreningerne i Allerød og
Birkerød, der sammen har over 3.000 medlemmer i svømmeskolerne og 170
konkurrencesvømmere på alle alderstrin og niveauer – fra de yngste vandhunde over
ambitiøse OL-kandidater til passionerede svømmeveteraner. Træningen foregår i Blovstrød og Engholm svømmehal i Allerød Kommune og Birkerød svømmehal i Rudersdal Kommune og
drives af næsten 140 dedikerede og professionelle trænere samt en stab af dygtige
medarbejdere og frivillige kræfter.