0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Fantastisk! Venetia Valore springer sig til 11. plads til EM på 1m vippe

24-05-2025

Det er efter sigende første gang i 45 år, dansk udspring er repræsenteret i en EM-finale.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Laura Venetia Valore springer sig fredag eftermiddag til en 11. plads i EM-finalen på 1m med 205.85 points.

 

Landstræner, Nicolai F. Larsen, siger:

 

”Dagen i dag bød på den første konkurrence med dansk deltagelse i Antalya. Laura stillede således op på 1m, hvor hun præsterede utrolig godt – faktisk så godt at det blev til en finaleplads! Mig bekendt er det således første gang i 45 år at en dansker har været i en Europæisk Mesterskabsfinale.”

 

”På vej ind i finalen var Laura rolig, glad og fuld af gåpåmod. Her blev det så til en 11. plads – en stærk placering og en vi er stolte af. Laura sprang superflot i fire ud af fem spring, men havde potentiale for at ramme lidt højere på hendes molberg – således er der plads til udvikling, hvilket vi ser frem til at arbejde på.”

 

”Turen til de europæiske mesterskaber har indtil videre budt på sjov, spænding, nye og gamle venskaber, og ikke mindst vores yndlingsting i hele verdenen – benhårdt arbejde. Således slipper vi ikke speederen endnu, for Laura skal springe 3m på Tirsdag klokken 09:00 om morgenen. Vi håber at i har lyst til at se med, for én ting er sikkert – det bliver en spændende konkurrence.”

 

Flere udspring i vente til EM

Jonas Madsen, FREM Odense

  • 1m vippe, 26. maj
  • 3m vippe, 28. maj

 

Laura Venetia Valore, Lyngby Udspringsklub Af 2002 

  • 3m vippe, 27. maj

 

Kort om EM i udspring

Europamesterskaberne i udspring afholdes 22.-28. maj i tyrkiske Antalya, og konkurrencerne foregår i det udendørs springbassin på Gloria Sports Arena. De indledende spring har start alle dage klokken 09.00, mens finaler starter klokken 16.00.

 


 






Cookieindstillinger