Hvor også en tidligere dansk OL-udspringer debuterende som master.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulentI weekenden dannede Lund i Sverige centrum for de officielle nordiske mesterskaber for masters i udspring samt det åbne mesterskab Nordic Light Open. Danmark var flot repræsenteret sammen med Norge og Sverige, mens det åbne mesterskab tiltrak deltagere fra hele Europa, heriblandt England, Holland, Italien, Tyskland og Ungarn.
Danmark stillede med et rekordstort masterslandshold, der dækkede aldersgrupper fra 18-24 år (pre-masters) og helt op til 65-69 år. Udspringerne kom fra fire klubber: Lyngby Udsprings Klub af 2002, IF Lyseng Udspring, High Diving Denmark og Svømmeklubben Frem Odense.
Mesterskabet blev ikke kun en sportslig succes – det var også en vigtig social begivenhed, hvor nye venskaber og netværk blev knyttet, både under konkurrencerne og ved det hyggelige sociale arrangement "Nordic Light Pub" lørdag aften.
De danske udspringere leverede flotte resultater:
En imponerende medaljehøst, der vidner om både bredden og kvaliteten i dansk mastersudspring.

Det danske masterslandshold til nordiske mesterskaber 2025.
Et af weekendens højdepunkter var Claus Thomsens comeback. 45 år efter sin OL-finale i Moskva i 1980 vendte han tilbage til udspringssporten – nu som mastersdebutant for Lyngby Udsprings Klub af 2002. Med en imponerende serie på tårnet sikrede Claus sig titlen som Nordisk Mester i aldersgruppen 65-69 år.
Sammen med Charlotte Bornebusch og Andrea Tino, der også begge blev nordiske mestre i weekenden, er Claus nu en del af det danske hold, som skal repræsentere Danmark ved masters-VM i Singapore til august.

Claus Thomsen er tilbage i udspringssporten - nu som master.
Relevante links
Husk at følge med i aktiviteterne hos Dansk Udspring - Masters på Facebook, hvor du bl.a. kan finde information om kommende internationale mastersstævner og danmarksmesterskaberne.
Masters NM og Nordic Light Open afholdes igen i Lund d. 17.-19. april 2026
Om dansk mastersudspring
Stort tillykke til alle de danske udspringere med de flotte resultater og tak til klubberne for den imponerende opbakning til dansk mastersudspring.
