0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Stor medaljehøst til Danmark ved VM i issvømning

30-01-2025

Læs alt om de danske VM-præstationer.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Pressemeddelelse udsendt af DISA – Danish IceSwimming Association.

 

I den forgange uge var det danske issvømmerlandshold draget til Dolomitterne for at dyste om VM-medaljer med 700 andre svømmere fra 47 nationer verden over.

Det danske landshold i issvømning er udtaget af DISA og rummer 24 svømmere m/k i alderen fra 15 år til over 60 år.

 

Der konkurreres til VM både i overall og i aldersgrupper.

 

Der skulle konkurreres i den italienske by Molveno i deres udendørs 50m pool, hvor der hver morgen skulle fjernes is fra overfladen, så bassinet kunne bruges til svømning. Vandtemperaturen svingede de fire konkurrencedage mellem 1,3 – 2,4 grader.

 

Det danske landshold til VM i issvømning 2025.

Foto: DISA

 

Danmark fik et godt VM, og særligt skal de 5 overall medaljer fremhæves.

 

Maria Møberg Nielsen fra Esbjerg vandt sølv i 100m ryg og bronze i 50m ryg.

 

Magnus Andersen Fra Roskilde vandt sølv i 100m butterfly og bronze i 50m butterfly.

 

Og så vandt Danmark en flot bronze i 4x50m holdmedlev mix med svømmerne: Tobias Bostrøm, Maria Møberg Nielsen, Tobias Staghøj og Caroline Sølbech - alle fire uge svømmere fra Esbjerg Svømmeklub, som lover godt for fremtiden.

 

Hver dag skulle bassinet ryddes for is, inden konkurrencerne kunne begynde.

Foto: DISA

 

Derudover var en del danskere i A-finaler.

 

Fremhæves skal ligeledes de tre aldersgruppe vindende svømmere: Julie Brøggler fra København, Henry Stokholm fra Esbjerg og Lene Nørbøge Fra AGF som hver især vandt flere medaljer i deres respektive aldersgrupper. I alt kom Danmark hjem med 47 medaljer.

 

I denne weekend har outdoor-sydfyn afholdt DM i issvømning med 400 deltagere

DISA forventer over 1000 registrerede medlemmer inden udgangen af 2025.

 

Issvømning er en hastig voksende sportsgren, både nationalt og internationalt.

 

Det forventes at issvømning vil være at finde som demonstrationssportsgren til det næste vinter-OL.

 

Glade danske VM-issvømmere.

Foto: DISA


 






Cookieindstillinger