0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danske debutanters EM-drømme

16-06-2024

Lær Anna Munk Fuglsang, Frederik Møller og Robert E. Falborg Pedersen bedre at kende forud for dagens EM-start.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Det danske svømmelandshold tager i dag hul på europamesterskaberne i svømning. Dansk svømmesport er repræsenteret med 19 svømmere, heriblandt ni debutanter.

 

Men hvordan er det at stå foran sit første europæiske mesterskab, og hvordan går man ind til det? Det har vi bedt tre af de danske debuterende svømmere om at forholde sig til.

 

Hvor godt kender du EM-holdet, og hvad ved du egentlig om EM? Tag vores quizzer her eller klik på billedet.

Grafik: Julie Kløv.

 

Anna Munk Fuglsang, Aalborg Svømmeklub

“Jeg ser meget frem til at repræsentere Danmark sammen med resten af det stærke EM-hold. Det er fed følelse at være en del af så stort et hold, og jeg glæder mig til at opleve sammenholdet og hurtig svømning. Det at svømme på en international scene giver mulighed for at kunne udfordre sig selv, nu hvor man har chancen for at måle sig med de bedste svømmere i Europa. Jeg mener, at disse erfaringer er vigtige for min motivation, og jeg forventer blandt andet at bruge dette EM som læring og til forbedring af mine kommende præstationer.”

 

Frederik Møller, GTI Swim

”Det, jeg glæder mig til ved EM, er først og fremmest at repræsentere Danmark ved mit første rigtige senior-EM. Dernæst ser jeg frem til stemningen ved sådan et stjernespækket stævne. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at Andkjærs rekord har stået der i mange år, og den jagter jeg selvfølgelig. Optakten har nemlig været god, og jeg har haft mulighed for at øve min raceplan til Mare Nostrum til et punkt, hvor min træner og jeg synes, at det fungerer. Så jeg glæder mig meget til at se, hvad jeg kan, når alt gælder.”

 

Robert E. Falborg Pedersen, Gladsaxe Svømmeklub

”Jeg glæder mig enormt meget til at repræsentere Danmark endnu engang, og nu for første gang som seniorsvømmer! Det tror jeg bliver en velkendt oplevelse, men sikkert bare meget vildere. Det bliver så fedt at skulle konkurrere med dem, jeg ellers bare er vant til at se på tv’et hjemmefra. Jeg har planer om at gøre det så godt, jeg kan. Men vigtigst af alt for mig til dette mesterskab er at få prøvet det af, lære en hel masse og så selvfølgelig nyde oplevelsen sammen med resten af det danske hold.”

 

 

 


 






Cookieindstillinger