Dansk svømmesport er repræsenteret med 15 svømmere til Swim Open Stockholm, hvor tre svømmere kvalificerede sig til OL i Tokyo tilbage i 2021.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulentFlere danskere, heriblandt svømmere på landsholdet og udviklingslandsholdet, stiller denne uge til start ved Swim Open Stockholm.
I løbet af den fire dage lange konkurrence har de danske deltagere mulighed for at kvalificere sig verdens mest prestigefyldte sportsevent, de Olympiske Lege i Paris.
Blandt andet Mathias Zander Rysgaard, Signe Bro og Alexander Aslak Nørgaard skal i aktion i Sverige.
Foto: Patrick Kraemer.
Derudover er de svenske konkurrencer oplagt til at teste formen af, inden det totalt udsolgte Danish Open venter næste uge, som er sidste mulighed for at kvalificere sig til sommerens internationale mesterskaber for senior- og juniorsvømmere.
Danske svømmere i aktion til Swim Open Stokholm 2024
Overblikket over den danske OL-kvalifikation
I en sikret svensk coronaboble lykkedes det i 2021 Alexander Aslak Nørgaard, Helena Rosendahl Bach og Julie Kepp Jensen at kvalificere sig til de Olympiske Lege i Tokyo under Swim Open Stockholm.
Samme mulighed har de danske svømmere i år til konkurrencerne, der er næstsidste chance for at kvalificere sig til OL i Paris. Sidste kvalifikationsmulighed er til Danish Open den 11.-14. april, hvor det også er muligt at kvalificere sig til EM samt de europæiske og nordiske juniormesterskaber.
De har klaret kravtider til OL i Paris 2024
De har klaret kravtider til EM i Beograd 2024