Der kræver billet at se årets DM-finaler. Indledende heats er gratis at overvære.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent
Billetterne er givet fri, og du kan nu sikre dig billet til danmarksmesterskaberne på kortbane, der afholdes om knap en måned i Greve Svømmehal den 14.-17. december.
Der venter deltagere og tilskuere et stort finaleshow, som et større eventbureau står bag. Der vil være mulighed for at købe forfriskninger i svømmehallen undervejs. Blandt andet pølser, snacks, slush ice, fadøl og meget, meget mere. Endeligt vil der være et 'legehjørne' med underholdning til de mindre børn.
Billetter
Find også billetsiden her.
Det er gratis at overvære indledende heats.
Finalebilletter koster alle dage kr. 40,-. Partoutbilletter kan erhverves for kr. 120,-
Børn under 10 år er gratis til finalerne - medmindre de optager en siddeplads.
Der er finalestart alle dage klokken 17.00, og finalerne forventes at slutte senest klokken 20.00. Oplyste tidspunkter er med forbehold for ændringer.
Spørgsmål vedrørende billetter til finalerne ved DM Kortbane bedes rettes til Ishøj Svømmeklub på mail: sannejulr@gmail.com
Har du ikke mulighed for at lægge vejen forbi Greve Svømmehal, kan du livestreame alle heats og finaler på YouTube.
Abonner allerede nu på SvømDanmarks YouTube-kanal og gå ikke glip af fremtidige livestreames.