0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Puggaard triumferer til VM Junior

07-09-2023

Det er den første guldmedalje, dansk svømmesport vinder til et VM for juniorer nogensinde.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

 

 

Til verdensmesterskaberne i svømning for juniorer er Casper Puggaard fra Hovedstadens Svømmeklub hurtigst af alle i finalen på 100 meter butterfly.

 

Den danske juniorsvømmer slår ind i 52.30 efter splittider på 24.38 og 27.92 – og sejrer suverænt foran kinesiske Xizhe Wang (52.65) og østrigske Lukas Edl (52.68).

 

Ved samme lejlighed forbedrer Casper Puggaard sin egen danske juniorrekord på distancen med 0.08 sekund. Det er anden gang ved de igangværende mesterskaber, han forbedrer rekorden.

 

Dansk svømmesport, Casper Puggaard, cheftræner Niels-Jørgen Jørgensen og Hovedstadens Svømmeklub er nu oppe på i alt tre vundne medaljer ved VM Junior. Forrige år noterede den københavnske trio sig nemlig for to bronzemedaljer i henholdsvis 50- og 100 meter butterfly, da VM blev afholdt i Peru.

 

Det blev også til et andet flot resultat onsdag aften i Israel. Kristine Nilsson Norby fra Gentofte Svømmeklub svømmede sig til en 8. plads i sin første individuelle finale ved et VM for juniorer. Svømmeren fra Gentofte Svømmeklub noterede sig for en tid på 2.15.35.

 

 


 






Cookieindstillinger