En legende vender tilbage til Holstebro Svømmeclub
23-08-2023
Holstebro Svømmeclub indleder samarbejde med tidligere landsholdstræner Flemming Poulsen, der tager erfaringerne fra en lang og flot karriere i svømning med tilbage til Holstebro.
Flemming Poulsen har sagt ja til endnu et trænerjob. Denne gang vender han tilbage til Holstebro Svømmeclub efter næsten 30 års spændende svømmeoplevelser fra hele verden. Fra 1975 til 1996 var Flemming Poulsen træner i Holstebro Svømme Club og motiverede sit hold til at tage den ene medalje efter den anden.
Flemming Poulsen er en stor kapacitet indenfor svømmesporten og Holstebro Svømmeclub gælder sig til samarbejdet siger formand for HSC, Dorte Andersen Krabbe.
Flemming Poulsen skal bistå det eksisterende trænerteam og forsætte det gode talentudviklingsarbejdet med Holstebro svømmeclubs konkurrencesvømmere. Cheftræner Peter Diinhoff Heningsen glæder sig naturligvis over at kunne trække på den solide erfaring, Flemming Poulsen har opbygget gennem sin trænergerning i både ind- og udland.
Først og fremmest forventer jeg, at svømmetalenterne i Holstebro får glæde af Flemmings erfaring, men jeg forventer også, at det vil være med til at flytte på hele vores setup omkring konkurrenceafdelingen, siger Peter Diinhoff Henningsen.
Stort velkommen til Flemming, som er at finde på kanten af bassinet allerede fra tirsdag.
Flemming Poulsen har et særdeles imponerende CV
73 år, født og opvokset på Amager. Uddannet ved militæret og var ved Jægerkorpset, indtil han og hustruen Annette flyttede til Holstebro i 1975.
1975: Livredder ved friluftsbad i Ikast og siden svømmetræner samme sted.
1975-1992: Fuldtids svømmetræner i Holstebro Svømme Club (HSC).
1983-1985: Juniorlandsholdstræner ved siden af klubtræner-arbejdet
1985-1992: Seniorlandsholdstræner ved siden af klubtræner-arbejdet
1992-1996: Fuldtids seniorlandsholdstræner - i den periode stod han for Team Danmark-træningen i Holstebro og Aarhus
1996-2005: Svømmetræner i Zürich (Schwimmverein Limmat)
2005-2010: Cheftræner i Sigma Nordsjælland.
2010-2016: Svømmetræner i Zürich (Schwimmclub Uster Wallisellen).
2017-2021: Assisterende elitetræner i Sigma Nordsjælland.
2021-2023: Assisterende træner i Thisted Svømmeklub.
Gift med Annette, 70, der er uddannet fysioterapeut.
Parret er bosat i Holstebro siden den 1. august 2021.
Kontakt Formand Dorte A. Krabbe for yderligere kommentar på 20767033