FAQ - High Diving - SvømDanmark
21-07-2023
Bliv klogere på High Diving og få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om ekstremsporten.
Af: Maja Lorentzen, kommunikationskonsulentHvordan bedømmes High Diving?
High divernes spring vurderes af et dommerpanel ud fra tre kriterier; afsæt, flyvefase og landing.
Dog har springhøjderne også indflydelse på chancen for at få en af de eftertragtede medaljer rundt om halsen. De forskellige højder har nemlig hver sin højdefaktor, der ganges med dommernes point. Årsagen er, at de højere platforme øger sværhedsgraden for springet.
I internationale konkurrencer som EM, VM og World Cups springer samtlige damer fra 20 meter og samtlige herrer fra 27 meter. De mellemliggende højder giver mening i et nationalt mesterskab som DM, fordi det kun er de dygtigste high divere i verden, der kan springe fra 20 og 27 meter.
I de to kategorier, damer og herrer, kåres en 1., 2. og 3. plads.
Hvor højt skal det være for, at det er High Diving?
10 meter er højden på det olympiske udspringstårn. Alt derover er High Diving – dvs. alt mellem 10 og 27 meter, som er højdegrænsen for mænd.
Hvorfor springer atleterne fra forskellige højder?
Den maksimale højde er forskellig for mænd og kvinder pga. den fysiologiske forskel mellem kønnene. Højdegrænsen for mænd er 27 meter, mens den for kvinder er 20 meter.
Der er også en højdegrænse for juniorer – højdegrænsen for de 14-15-årige er 13 meter, mens den er 16 meter for de 16-17-årige.
Derudover kræver det megen både fysisk og mental træning at gå et højdetrin op. Der er dog også noget at hente i konkurrencer ved at arbejde sig et trin op. De forskellige højder har hver sin højdefaktor, der ganges med dommernes point.
Hvordan er højdegrænserne blevet fastlagt?
Højdegrænserne er fastlagt ud fra en vurdering af skadesrisikoen vejet op på, hvor meget atleten kan nå at lave i luften. Hvis man går fra fem meter til 10 meter, får man 0,41 sekunders ekstra tid i luften, men fra 20 meter til 25 meter får man kun 0,23 sekunders ekstra tid i luften, fordi de sidste fem meter går meget hurtigere. Til gengæld er den kraft, man rammer vandet med, altid direkte proportionel med højden.
Det vil sige, at hver gang atleten bevæger sig én meter op, stiger landingens kraft med den samme mængde. Til gengæld får atleten mindre og mindre ekstra tid i luften. Det betyder, at skadesrisikoen stiger for hver meter, og samtidig bliver springene sværere og sværere at lave.
Mændenes højdegrænse er på 27 meter. Ved den højde kan man, mens man er i luften, nå at lave fire rotationer med skruer – eller fem rotationer, hvis man er rigtig hurtig.
Kvindernes højdegrænse er lavere end mændenes, fordi kvindernes skadesrisiko ved 27 meter er højere end mændenes. Højdegrænsen er i stedet fastlagt til 20 meter, hvilket er det dobbelte af det olympiske 10 meter-tårn. Ved den højde kan man nå at lave fire rotationer i luften, hvis man er hurtig.
Hvilken hastighed drøner atleterne mod vandet i?
Fra henholdsvis 13, 16 og 20 meter rammer atleten vandet med ca. 58, 65 og 72 km/t og bremser på mellem 4-5 meter under vandoverfladen.
Hvor dybt skal vandet være?
Vandet skal være minimum 5 meter dybt, eftersom atleterne bremser på mellem 4-5 meter under vandoverfladen.
Hvor meget må der blæse, før man aflyser et spring?
50 km/t i vindstød, hvilket svarer til lige knapt 14 sekundmeter.
Hvad kræver High Diving af træning?
High Diving er en ekstremsport på grund af skadesrisikoen – derfor kræver det måde mental, fysisk og teknisk træning af atleterne.
I den fysiske træning er det først og fremmest vigtigt at styrketræne. Man skal være stærk for at kunne modstå, hvor hårdt vandet slår, når man rammer det – både når man lander godt, men især hvis ikke gør. Man kan aldrig helt undgå skader, men skadesrisikoen bliver mindre, desto stærkere man er som atlet.
Derudover er det også begrænset, hvor mange gange atleternes kroppe kan holde til at træne deres spring, på grund af hvor hårdt vandet slår. Til konkurrencer er det næsten mere reglen end undtagelsen, at atleten ikke har lavet sin konkurrenceserie fra High Diving-højde mere end et par gange. Derfor er atleterne nødt til at dele springet op i mindre dele og træne det fra lavere højder.
Her kommer den mentale træning ind i billedet, for atleterne skal være i stand til at tro på, at de kan gøre det lige så godt i højderne. De lærer at visualisere, hvordan de vil lave springet, og hvordan det kommer til at føles. Det kræver som atlet, at man kan overbevise sig selv om, at man kan færdiggøre springet, selvom man måske ikke har prøvet det før. Og når man endelig står på en High Diving-højde, skal man kunne stole på sig selv og tro på, at man kan sætte af, snurre og sætte fødderne i vandet, præcis som man har øvet fra de lavere højder.
Sidst men ikke mindst kræver High Diving rigtig meget teknisk udspringstræning, så atleten bliver i stand til at lave et forsvarligt spring, der lander lodret uden skrue i vandet, og samtidigt imponere dommerne for at få point. I den tekniske træning øver atleterne også den såkaldte luftsans – eller aerial awareness – hvilket er evnen til at orientere sig i rummet, når kroppen snurrer rundt. Hvis man mister luftsansen i et spring, ved man pludselig ikke, hvad der er op og ned, og så ryger chancerne for en forsvarlig landing drastisk – derfor er luftsansen rigtig vigtig at træne for atleterne.
Hvor kan man træne High Diving?
Det er svært for atleterne at finde træningsfaciliteter. Når et spring skal være fra mere end 10 meter for at være et high dive, så er det begrænset, hvor mange steder i Danmark – og i verden – at man kan træne det fulde spring. I Danmark benytter atleterne blandt andet nogle stablede containere ved vandet i Korsør for at nå en højde på 13 meter. Ellers må de til udlandet – fx Area 47 i Østrig, Fort Lauderdale i USA og Montreal i Canada.
Det er begrænset, hvor mange gange atleternes kroppe kan holde til at træne deres spring, på grund af hvor hårdt vandet slår. Derfor deler de det op i mindre dele og træner fra lavere højder. Det kan de gøre flere steder i Danmark, hvor der er en svømmehal med udspringsbassin, afhængig af hvilken højde de vil træne fra.
Hvordan kommer man i gang med High Diving?
Inden man kan begynde med at springe fra High Diving-højderne, bør man starte med at dyrke almindelig udspring. Her lærer man vigtige teknikker, der mindsker skadesrisikoen, efterhånden som man bevæger sig højere op.
Det er en fordel, hvis man har dyrket springgymnastik eller en anden form for akrobatisk sport. Der er nemlig mange øvelser og teknikker, der går igen fra akrobatik til udspring og High Diving – blandt andet den såkaldte barani, der er en halv skrue, som får atleten til at lande på fødderne i vandet.
Samarbejdspartnere
Sponsorer
