0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

SvømDanmark og Speedo Danmark indgår VM-samarbejde

14-07-2023

Samarbejdet er en udvidelse af et allerede stærkt og langvarigt partnerskab.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

 

Læs den udsendte pressemeddelelse her.

 

Når VM-holdets fem svømmere senere på måneden skal repræsentere de rød-hvide farver og svømme sig til succes i Japan, bliver det i badehætter og racecaps fra verdens førende svømmebrand, Speedo. 

 

”SvømDanmark er en attraktiv samarbejdspartner, og hos Speedo er vi meget glade for at udvide vores samarbejde, så det nu også dækker Danmarks svømmestjerner. Svømmelandsholdet har nogle fantastiske rollemodeller og i fællesskab med dem, glæder vi os til at inspirere endnu flere danskere til at dyrke glæden ved vand,” siger Henriette Kobel Bugge, der er Country Manager hos Speedo Danmark.

 

Som verdensledende vandsportsbrand er Speedo en af branchens mest innovative og har blandt andet personlige samarbejder med verdensstjernerne Adam Peaty og Caeleb Dressel samt Danmarks egen butterflydronning Helena Rosendahl Bach. 

 

Derfor glæder direktør i SvømDanmark, Allan Nyhus, sig over, det er lykkes at vækste samarbejdet med det internationale svømmemærke. 

 

”Når det kommer til bredde- og motionssvømning, har vi i flere år haft en stærk relation til Speedo, som blandt andet leverer op imod 5.000 badehætter til vores årlige åbent vand-svømmeevent, TrygFonden Christiansborg Rundt. Jeg håber, aftalen kan være starten på yderligere udvidelser af et i forvejen stærkt partnerskab, og Speedos high-end produkter kan give vores svømmere de afgørende hundrededele til VM, hvor der både er medaljer og OL-kvalifikationer på spil,” siger Allan Nyhus. 

 

Mere end badehætter 

Aftalen mellem SvømDanmark og Speedo Danmark indeholder også en VM-pakke, som består af svømmeudstyr såsom finger paddles, svømmebriller, kickboard og meget, meget mere. Pakken udleveres til VM-svømmerne forud for deres afrejse mod Japan. 

 

Vil du have fingrene i den officielle danske VM-pakke? Så kan den blive din ved at klikke her. VM-pakken forhandles gennem vores samarbejdspartner SwimKing - leverandør af svømmeudstyr og klubtøj til danske svømmeklubber.  

 

Verdensmesterskaberne i svømning finder sted 23.-30. juli i den japanske by Fukuoka. Her stiller fem danskere til start. Følg allerede nu med på Facebook og Instagram, hvor vi kommer til at dække mesterskaberne tæt.


 






Cookieindstillinger