0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danmarksmestre har kniven for struben inden afgørende DM-kampe

16-05-2023

Vandpoloherrerne fra KVIK og damespillerne fra SSK/KVIK tabte begge deres første DM-kamp.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

På Bellahøj Svømmestadion fandt der i lørdags et vaskeægte vandpolobrag sted, da de første af to DM-finalekampe fandt sted.

 

Her mødte sidste års DM-vindere fra KVIK, FREM. Kampen bølgede frem og tilbage, men til sidst trak FREM sig sejrrigt ud af finalekampen. 14-13 vandt herrerne fra Odense efter de fire perioder med følgende målscorer 5-3, 2-2, 4-2 og 3-6.

 

 

De forsvarende danmarksmestre fra KVIK/SSK led ligeledes et nederlag i damernes første finalekamp. Halvvejs var kampen helt lige, da måltavlen viste 5-5. Herefter trak Tommerups damespillere fra og endte med at vinde 12-6 efter periodescorer på 3-2, 2-3, 3-0 og 4-1.

 

 

FREM og Tommerup har begge gode udgangspunter før den sidste og afgørende DM-kamp, som spilles nu på lørdag den 20. maj i Odense Universitetssvømmehal. Intet er dog afgjort, så sving endelig forbi hallen og hep med, når Danmarks bedste vandpolohold skal kåres for damer og herrer.

 

Finaleprogram for DM, 20. maj

  • Hovedstadens Svømmeklub vs. FREM Odense, kampstart klokken 12.30 (bronzekamp damer)
  • Tommerup vs. SSK Slagelse, kampstart klokken 14.00 (bronzekamp herrer)
  • SSK/KVIK vs. Tommerup, kampstart klokken 15.30
  • KVIK vs. FREM Odense, kampstart klokken 17.00

 

Sådan afgøres DM i vandpolo 

De to finalekampe afvikles som en samlet finale. Hvis der efter to kampe er en samlet vinder, er finalen således afsluttet. Dette kan ske, hvis et hold har vundet den ene kamp, og den anden kamp er endt uafgjort, eller hvis et hold har vundet begge kampe. Der ses ikke på målscore.

 

Hvis der ikke er fundet en vinder på baggrund af de to kampe, afgøres det hele med straffekast. Hvert hold får fem kast. Er der ikke fundet en vinder efter fem kast, fortsættes indtil en vinder er fundet (det ene hold scorer, og det andet brænder).

 

Flest antal vundne danske mesterskaber – se alle her

Herrer (siden 1919)

  • 28 SK Frem Odense
  • 26 SK Triton Ballerup København
  • 13 GSF Hermes København

 

Damer (siden 1988)

  • 9 Lystrup IF/Aarhus 1900
  • 5 OSLF Odense
  • 4 Århus Studenternes Svømmeklub

 






Cookieindstillinger