0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Afgørelsens time: Hvem skal være en del af det danske juniorhold i kunstsvømning?

28-02-2023

Udtagelseseventet finder sted lørdag den 4. marts i Aarhus.

Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulent

Lørdag går det for alvor løs, når udtagelsen til Danmarks juniorhold i kunstsvømning finder sted. I Aarhus foregår udtagelseseventet, og bag det hele står trænerteamet Maiken Svanholm og Cecilie Højmark.

 

De er tidligere svømmere på det danske seniorlandshold i kunstsvømning, og er begge tidligere danmarksmestre i solo- og duetkategorier. De kender med andre ord alt til at konkurrere på højeste niveau.

 

Formålet med udtagelsen til og etableringen af juniorholdet er at skabe et hold med Danmarks absolut bedste årgangs- og juniorsvømmere. Projektet varer 1,5 år, og det skal resultere i et eller flere internationale stævner, hvor holdet gerne skal markere sig.

 

Udtagelsen finder sted lørdag den 4. marts i Aarhus på Hasle Skole fra klokken 11.00-18.00. Alle interesserede er velkomne til at komme forbi og heppe med. Udtagelseseventet kan også følges tæt på Instagram: SvømDanmarkArtistic Swimming Denmark.

 

Gratis entre: Kom og overvær udtagelseseventet i Aarhus og se nogle af Danmarks bedste kunstsvømmere.

 

Kort om udtagelseskriterierne

  • Der udtages i alt 10 svømmere, hvor otte svømmere skal udfylde holdkoreografien.
  • Der udtages 10 svømmere, for at mindske holdets sårbarhed. Der kan f.eks. opstå en uventet skade hos en eller flere af svømmerne, så holdet kan være nødsaget til at trække sig fra konkurrencer, hvis ikke der er reserver.
  • Ved at udtage flere svømmere, end holdkoreografien udgøres af, ønsker trænerteamet at skabe en sund konkurrence på holdet, hvor svømmerne løbende skal udvikle sig og præstere for at fastholde pladserne.

 

Følg kunstsvømning på Instagram


 






Cookieindstillinger