Første formtest for landets hurtigste, heriblandt flere landsholdssvømmere.
Af: Klaus Bach Christensen, kommunikationskonsulentLangbanesæsonens første nationale events for junior- og seniorsvømmere afholdes denne weekend. Øst for Storebælt inviterer SvømDanmark sammen med Svømmeklubben Triton Ballerup inden for, mens Aarhus Svømmestadion lægger bassin til konkurrencerne vest for Storebæltsbroen.
Her står SvømDanmark sammen med AGF Svømning klar til at tage imod de deltagende klubber – og for at sikre optimale rammer for svømmerne, har AGF allieret sig med Aarhus Swim.
“Det er fedt, at AGF Svømning igen kan være vært for et mesterskab som Vest Langbane. Vi har altid mange deltagere til dette stævne, så det giver en masse for os, at det er på hjemmebane. Vores samarbejde med Aarhus Swim er også rigtig godt, og det, at vi kan dele afviklingen af stævnet med dem, gør, at vi forhåbentlig får flere stævner i Aarhus,” siger sportschef i AGF Svømning, Mads Hjorth.
Landsholdssvømmer fra Aalborg Svømmeklub, Helena Rosendahl Bach, stiller til start i Aarhus.
Foto: Patrick Kraemer.
Vest Junior/Senior Langbane
SvømDanmark afholder i samarbejde med AGF Svømning Vest Junior/Senior Langbane fra fredag den 3. marts til søndag den 5. marts på Aarhus Svømmestadion. Aarhus Swim tilbyder overnatning og bespisning under stævnet.
Fredag er der stævnestart 16.30. Lørdag og søndag starter de indledende heats henholdsvis 09.30 og 09.00, mens finaleafsnit starter 16.30 begge dage. Det er gratis for svømmefans at overvære konkurrencerne.
Startlister, programmer, livetiming og resultater – klik her
Øvrig relevant stævneinformation på svømmetider.dk
SvømDanmark ønsker alle involverede en god stævneweekend.