Nu kan du mødes med de andre klubber i regionen og SvømDanmark til en hyggelig aften med ny viden og inspiration.
Nu er det ved at være den tid på året, hvor du kan mødes med de andre klubber i din region til årsmøde. Her vil der være mulighed for at netværke og dele erfaringer med andre frivillige og ansatte i svømme-Danmark.
Til samtlige årsmøder starter aftenen med fællesspisning, som det regionale udvalg er vært for. Derefter er programmerne forskellige, men alle får besøg af SvømDanmarks nye direktør, Allan Nyhus, en af de regionale udviklingskonsulenter og et bestyrelsesmedlem.
Regionsudvalgene opfordrer til, at minimum to fra klubben deltager – og meget gerne de personer i klubben, der har ansvaret for svømmeskole, konkurrenceafdeling, voksensvømning og den overordnede foreningsudvikling.
Herunder kan du læse mere om, hvad årsmødet byder på i din region, og du kan nemt klikke videre og tilmelde dig. Vi håber at se flest mulige af vores medlemsklubber på de regionale årsmøder.
Torsdag den 16. marts 2023 kl. 18.00 i Nørresundby.
Årsmødet i region Nordjylland får besøg af ungdomsforsker Søren Østergaard fra CUR. Han vil i sit oplæg komme ind på, hvordan vi får foreningsidræt til at bevæge sig fra en aktivitet til en livsstil, og hvordan vi skaber meningsfulde fællesskaber for alle aldre.
Fra SvømDanmark deltager udviklingskonsulent Lars Bo Larsen og direktør Allan Nyhus. Bestyrelsesformand Pia Johansen deltager også og vil præsentere forslag til vedtægtsændringer forud for årets generalforsamling.
Se det fulde program, og tilmeld dig her.
Tirsdag den 7. marts 2023 kl. 18.30 i Ikast.
Ved årsmødet i region Midtjylland er der blandt andet fokus på frivillighed i klubberne – succesoplevelser, udfordringer, jagten på nye frivillige og meget mere. Tre klubformænd kommer med hvert sit indlæg − Dorte Andersen Krabbe fra Holstebro Svømmeclub, Pia Johansen fra Silkeborg Svømmeklub og Anders Dethlefsen fra Alheden IF. Det efterfølges af en debat om frivillighed, hvor ordstyrer er Morten Andersen fra SvømDanmarks bestyrelse.
Fra SvømDanmark deltager udviklingskonsulent Lars Bo Larsen og direktør Allan Nyhus. Bestyrelsesformand Pia Johansen deltager også og vil sammen med Morten Andersen præsentere forslag til vedtægtsændringer forud for årets generalforsamling.
Se det fulde program, og tilmeld dig her.
Tirsdag den 14. marts 2023 kl. 18.00 i Fredericia.
Ved årsmødet i region Syddanmark kan du vælge mellem to sideløbende spor, alt efter hvad der er mest relevant for dig at deltage i. De to spor er: ”En bredere svømmeskole” og ”Stævnefordeling i 23/24-sæsonen”.
Fra SvømDanmark deltager udviklingskonsulenterne Flemming Sørensen og Mathilde Riis Smedegaard samt direktør Allan Nyhus. Bestyrelsesmedlem Morten Lindholm deltager også og vil præsentere forslag til vedtægtsændringer forud for årets generalforsamling.
Se det fulde program, og tilmeld dig her.
Onsdag den 22. marts kl. 18.00 i Brøndby.
Ved årsmødet i region Nordsjælland er der fokus på disciplinerne. Her vil Svøm Slagelse Korsør og Gladsaxe Svøm fortælle om, hvordan de har båret sig ad med at implementere disciplinerne – udspring, vandpolo, livredning og/eller kunstsvømning – i deres klubber. Hvilke overvejelser ligger bag, og hvordan har de båret sig ad?
Fra SvømDanmark deltager udviklingskonsulent Mads N. Andersen og direktør Allan Nyhus. Bestyrelsesmedlemmerne Pia Husted og Puk Kirkeskov Hvistendal deltager også og vil præsentere forslag til vedtægtsændringer forud for årets generalforsamling.
Se det fulde program, og tilmeld dig her.
Torsdag den 23. marts 2023 kl. 18.00 i Rønnede.
Ved årsmødet i region Sydsjælland er der fokus på disciplinerne. Her vil Svøm Slagelse Korsør og Hovedstadens Svømmeklub fortælle om, hvordan de har båret sig ad med at implementere disciplinerne – udspring, vandpolo, livredning og/eller kunstsvømning – i deres klubber. Hvilke overvejelser ligger bag, og hvordan har de båret sig ad?
Fra SvømDanmark deltager udviklingskonsulent Lene Madegaard og direktør Allan Nyhus. Bestyrelsesmedlemmerne Lars Warm og Pia Husted deltager også og vil præsentere vedtægtsændringerne forud for årets generalforsamling.