0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Blomsterberg er nomineret til Årets Fund 2022

16-12-2022

Brystsvømmeren kan blive den 12. svømmer i historien til at vinde prisen.

Af: Klaus Bach Christensen

Danmarks Idrætsforbund (DIF), Team Danmark og Politiken har netop udsendt en pressemeddelelse med navnene på de 10 største gennembrug i det forgangne år.

 

Thea Blomsterberg fra H2Odense er en af de nominerede, og hun skal kæmpe om prisen med blandt andet fodboldspiller Jesper Lindstrøm og parasvømmer Alexander Hillhouse fra Svømmeklubben KVIK Kastrup.

 

Thea Blomsterberg er lige nu i Australien, hvor hun deltager i sit første verdensmesterskab. Læs mere her.

Foto: Patrick Kraemer.

 

Fakta om Årets Fund

Årets Fund er Danmarks ældste idrætspris og uddeles i et samarbejde mellem Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og Politiken. Den blev uddelt første gang i 1929. Vinderen modtager ud over hæderen 75.000 kroner.

 

11. svømmere har igennem tiden vundet prisen. Senest vandt Mie Ø. Nielsen prisen i 2011.

 

I år hædres vinderen den 29. december ved et livearrangement, som for første gang også er åbent for offentligheden. Det kan du læse mere om i den udsendte pressemeddelelse her.

 

Klik her og læs vores indstilling af Thea Blomsterberg.

 


 






Cookieindstillinger