0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Aalborg Svømmeklub løb med sejren til DM for hold

25-11-2022

I en stemningsfyldt weekend hvor klubber over hele landet dystede på livet løs i svømningens fire divisioner 


Over weekenden, fra d. 18-20 november, dystede flere hold i både 1. division, 2. division, 3. division og åben turneringen, om at blive den klub, der stiller med Danmarks bedste hold af svømmere.  

 

Som de tidligere år var stemningen i top, og både atleter, trænere og holdkammerater bidrog til at gøre dagene rigtig gode og sjove. Således blev alle konkurrencerne afholdt på bedste manér.  

 

I både Bellahøj, Odense, Hørsholm og Odder var der stor begejstring over holdkonkurrencernes forløb.  

 
Aalborg Svømmeklub sejrede 

konkurrencen i landets bedste række, 1. division, foregik på Bellahøj Svømmestadion, hvor Hovedstadens Svømmeklub var vært. 

I Bellahøj løb Aalborg Svømmeklub med sejren, og dermed titlen som danmarksmester for hold, skarpt efterfulgt af Hovedstaden Svømmeklub.  

Aalborg Svømmeklub havde bl.a. tidligere olympiske svømmer, Mie Ø. Nielsen på holdet, som kom tilbage til konkurrencebassinet for første gang i to år. 

 

På Aalborg svømmeklubs Instagram har de delt flere festlige billeder og videoer fra stævnet. Hertil har de skrevet: ”Danmarks bedste svømmehold, hvor alle ydede en 
fantastisk indsats. Tak til?Dansk Svømmeunion og?Hovedstadens Svømmeklub?for et flot arrangement og tak til de øvrige klubber et super stævne.” 

 
Den samlede pointstilling blev således:  
 

  1. Aalborg Svømmeklub, 53.872 point 

  1. Hovedstadens Svømmeklub, 52.551 point 

  1. Sigma Swim, 50.990 point 

  1. Gladsaxe Svømmeklub, 49.614 point 

  1. Svømmeklubben Kvik, Kastrup, 49.031 point 

  1. Vejle Svømmeklub, 48.636 point 

  1. Agfs Svømmeafdeling, 48.058 point 

  1. Helsingør Svømmeklub, 46.382 point 

  1. Aarhus Swim, 45.989 point 

 

I 2. division løb værten med sejren 

 

I Odense er lokalarrangør Swim Team Odense positivt stemt over stemningen der fandt sted til konkurrencen:  

 
”Der var en fantastisk stemning, med masser af god stemning hujen og hajen. Vi har jo en stor hal med god plads, så der var plads til mange tilskuere der bidrog til den gode stemning. Generelt var det et velafviklet stævne, med god tilfredshed og god stemning. Der var faktisk stor ros til hvor velafviklet det var - det hele kørte som det skulle.” fortæller Kasper Hallenborg, bestyrelsesforperson i H2Odense.  
 
Han var naturligvis også særligt glad på sin egen klubs vegne. Swim Team Odense blev nr. 1 konkurrencen, hvilket naturligvis bidrog til høj stemning i svømmehallen. 

 
”For vores vedkommende var det ekstra fedt, fordi det har været en stærk og sej rejse for os som hold, som blev tydeliggjort her både blandt deltagere, trænere og publikum,” siger Kasper.  

 

Pointstillingen i Odense blev således:  

  1. Swim Team Odense, 46.609 point 

  1. Svømmeklubben MK31, 45.522 point 

  1. Herlev Svømning, 45.086 point 

  1. Startfællesskabet GTI, 43.904 point 

  1. Hvidovre Svømmeklub, 43.170 point 

  1. A6, 41.753 point 

  1. Horsens Svømmeklub, 40.887 point 

  1. Ringe Svømmeklub, 35.165 point 

 

DM for hold 3. division i Hørsholm  

I Hørsholm siger stævnelederen, Annette Hviid, at stemningen som sædvanlig var ganske god til DM for hold.  

  

”Overordnet gik det fantastisk, det spillede hele vejen rundt og ikke de store sværdslag. Stemningen var fantastisk, med trommer og alt mulig andet sjovt. Søndag var trommestikkerne dog forsvundet, men trommerne spillede stadig videre, med nye og kreative trommestikker”  
 

Undervejs opstod få komplikationer, men det var heldigvis ikke noget, som slog nogen ud.  

 
”Vi havde en der kastede op i vandet, og derfor var der en time out. Vi lavede en chokklorering og tog en prøve så vi kunne fortsætte igen. Heldigvis var det bare vand der blev kastet op, uden bakterier. Andet afsnit blev af samme årsag en halv time forsinket, men det blev heldigvis ikke aflyst, hvilket vi var utrolig glade for,” fortæller Annette Hviid ovenpå stævnet i Hørsholm.  

 

I 3. division blev pointstillingen således: 
 

  1. VG 17, 41.052 point 

  1. Lyngby Svømmeklub, 40.763 point 

  1. Thisted Svømmeklub, 40. 571 point 

  1. Næstved Svømmeklub, 39.419 point  

  1. Fredericia Svømmeklub, 38.236 point 

  1. Silkeborg Svømmeklub, 36.015 point 

  1. Kolding SK, 33.767 point 

  1. Hørsholm Svømmeklub, 32.970 point 

 

Vellykket åben holdturnering 

Endeligt, fandt den åbne turnering sted i Odder. Stemningen her var ligeså god, hvilket bestyrelsesforperson og stævneleder Brian Holst Jensen understøtter: 
 
”Det er første gang vi prøver at holde sådan noget her i Odder, og det var en god oplevelse. Vi har fået gode tilbagemeldinger, på baggrund af den fede stemning i hallen. Overordnet set gik det smurt, uden de store benspænd. Vi er meget tilfredse,” Fortæller Brian.  
Han tilføjer, at stemningen blandt svømmere, dommere, trænere og publikum ligeledes var i særklasse. Selve svømningen synes han også både var spændende og underholdende: 
 
”Det var rigtig god svømning, men med et stort spænd i alderen mellem dem der deltog, hvilket gjorde det mere sjovt. Opbakningen fra de andre svømmere, var også helt fantastisk” 
 

I Odder blev den samlede pointstilling således: 

 

  1. Vallensbæk IF Af 1939, 30.936 point 

  1. Helsinge Svømmeklub, 29.418 point 

  1. Frederikssund Svømmeklub, 27.172 point 

  1. Svøm Slagelse Korsør, 23.785 point 

  1. Odder Svømmeklub, 23.348 point 

  1. Herning Svømmeklub, 22.866 point 

  1. Frem Odense, 22.744 point 

 

 

Fra Dansk Svømmeunion, skal der lyde et stort tak til alle fire lokalarrangører, til holdene der deltog og til holdkammerater og publikum der naturligvis bidrog til rigtig god stemning.  

Det er et festligt event, som vi er stolte af at kunne afholde år efter år.  


 






Cookieindstillinger