0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Glimmer og glæde i Gladsaxe til DÅM og DJM

23-11-2022

Den mest vindende klub på tværs af rækkerne blev kåret til weekendens årgangs og junior DM i kunstsvømning, der var en stor succes.


GSC Svøm var denne weekend værter for årgangs og junior DM i kunstsvømning. Unge kunstsvømmere fra hele landet tog turen til Gladsaxe for at vise deres koreografier og konkurrere mod andre klubber i flere forskellige kategorier − både figurer, solo, duet/trio og hold.

 

”Stemningen var helt fantastisk. Pigerne på alle niveauer havde en superflot udstråling både på kanten og i vandet. Det var tydeligt, at der var mange, som svømmede med deres bedste veninder og nød at vise deres koreografier til både dommere og publikum,” fortæller cheftræner i GSC Svøm, Mia Heide.

 

Med til stævnet var Hovedstadens Svømmeklub, Hobro Svømmeklub, Gentofte Svømmeklub, H2Odense, Silkeborg Svømmeklub, JGI-Swim, Thisted Svømmeklub og naturligvis GSC Svøm selv. Nu er DM for både årgang, junior og senior afholdt, og derfor kunne den mest vindende klub også kåres til weekendens stævne. Titlen er gået til GSC Svøm, der vandt stort, mens andenpladsen gik til Thisted Svømmeklub og tredjepladsen til Hobro Svømmeklub.

 

De ældste inspirerer de yngre svømmere

Endnu en gang blev årgangs og junior DM afholdt samme tid og sted. Det betyder, at årgangskunstsvømmerne (op til 12 år samt 13-15 år) havde mulighed for at følge med i juniorkunstsvømmernes konkurrence. Det er en stor fordel, siger Mia Heide:

 

”Pigerne udvikler sig meget, fra de er 12 år og op igennem rækkerne. Det kommer især til udtryk til sådan et stævne som DÅM/DJM, hvor de ældste svømmere viser et fantastisk niveau, som er inspirerende for de yngre,” forklarer hun.

 

Stævnet viser med al tydelighed, at der er stor begejstring for sporten i alle aldersgrupperne.

 

”Som cheftræner bliver jeg helt rørt, når man kan se, hvor glade pigerne er for sporten, og det fællesskab og sammenhold der er skabt i klubberne. Det er tydeligt, at sporten betyder meget for mange af deltagerne,” siger cheftræner Mia Heide.

 

Artiklen fortsætter nedenunder.

 

 

 

Et stævne med mange flotte præstationer

I forhold til stævnets resultater er Mia Heide godt tilfreds og imponeret over kunstsvømmerne på tværs af rækkerne.

 

”Vi så rigtig meget flot kunstsvømning i weekenden. Alle klubberne gjorde det superflot, men især tre svømmere fra Gladsaxe udmærkede sig,” lyder det fra hende.

 

Mathea Sending Jensen på 15 år vandt både figur- og solokonkurrencen i 13-15 år og juniorrækken. Derved kan hun kalde sig for danmarksmester i solo i hele tre rækker, da hun også vandt solo til senior DM tilbage i maj. 

 

Derudover fik Arina Herasimchyk og Emma Bussenius deres Guldnål i figurer, hvilket er en rigtig stor præstation, eftersom det kræver over 63 point. Arina og Emma svømmede også juniorduet sammen, som de vandt. 

 

Danmarksmestre

Mest vindende klub (årgang, junior og senior)

  1. 851 GSC Svøm
  2. 552 Thisted Svømmeklub
  3. 245 Hobro Svømmeklub

 

Solo (12 år og yngre)

  1. 87,13 Solvej Bloksgaard Mølgaard−H2Odense
  2. 78,63 Emilia Makarevic−Thisted Svømmeklub

 

Solo (13-15 år)

  1. 138,12 Mathea Sending−GSC Svøm
  2. 113,74 Malou Graves Christensen−Hobro Svømmeklub
  3. 111,01 Katrina Lykke Johnson−GSC Svøm

 

Solo (Junior)

  1. 71,38 Mathea Sending−GSC Svøm
  2. 67,80 Selma Jensen−GSC Svøm
  3. 65,14 Emmy Søgaard−Thisted Svømmeklub

 

Solo (Teknisk)

  1. 69,57 Methea Sending−GSC Svøm
  2. 65,76 Selma Jensen−GSC Svøm

 

Duet/trio (12 år og yngre)

  1. 81,54 Maria Jensen & Vivianne Zhaung − GSC Svøm
  2. 81,18 Abbey Dupuis & Caterina Chiappini −Gentofte Svømmeklub
  3. 80,24 Mathilde Nesgaard & Katrine Thorsø Andersen − Thisted Svømmeklub

 

Duet/trio (13-15 år)

  1. 112,73 Freja Søgaard & Ingrid Thulstrup − Thisted Svømmeklub
  2. 106,90 Katrina Lykke Johanson & Veronika Dyre − GSC Svøm
  3. 99,36 Natasja Andersen & Vera Zivanovic − Hobro Svømmeklub

 

Duet/trio (Junior)

  1. 68,72 Arina Herasimchyk & Emma Bussenius − GSC Svøm
  2. 64,32 Laura Thorup & Amalie Graversen −Thisted Svømmeklub
  3. 63,92 Sigrid Jensen & Marie Høegh − Hovedstadens Svømmeklub

 

Hold (12 år og yngre)

  1. 77,28 Diana, Naija, Emilia, Mathilde & Katrine −Thisted Svømmeklub

 

Hold (13-15 år)

  1. 98,23 Emma Valstorp, Katrina Lykke Johnson, Lisa Børsting & Veronika − GSC Svøm
  2. 97,46 Natasja, Vera, Lucca, Rebecca, Malou & Viktoria − Hobro Svømmeklub

 

Hold (Junior)

  1. 66,72 Arina Herasimchyk, Emma Bussenius, Mathea Sending & Selma Jensen – GSC Svøm

 

Hold (Kombi)

  1. 54,12 Sigrid Jensen, Marie Høegh, Amanda Tôrnqvist, Rosa Liva Viby, Frida Hemmingsen, Inger Vind Søndergaard, Marlene Erhardt, Adea Blomqvist Aarsø & Aldara Vilela Pastore – Hovedstadens Svømmeklub

 






Cookieindstillinger