Efter ½ år: Evaluering viser, at Antibulli Svømning-øvelserne har virket efter hensigten.
I starten af 2022 gik seks svømmeklubber i gang med at afprøve Antibulli Svømning på deres konkurrencehold og svømmeskolehold for børn i alderen 6-12. Nu har vi – sammen med Mary Fonden og Center for Ungdomsstudier (CUR) – evalueret indsatsen, og vi er stolte af resultaterne.
Evalueringen baserer sig på en kombination af kvalitative og kvantitative data. Både svømmere og trænere italesætter, at arbejdet med Antibulli Svømning-øvelserne har haft en positiv virkning for fællesskabet på holdet og i klubben.
På baggrund af evalueringen har Center for Ungdomsstudier udarbejdet en rapport, der kortlægger datagrundlaget. I samarbejde med CUR og Mary Fonden har vi kogt essensen af rapporten ned til et minihæfte, der fremhæver tre af de vigtigste pointer fra evalueringen i et letlæseligt format.
Find den fulde rapport og minihæftet her.
Antibulli Svømning er et forløb målrettet svømmeklubber, der skaber stærke børnefællesskaber og høj trivsel på svømmehold for de 6-12-årige gennem arbejde med tolerance, respekt, omsorg og mod. Trivsel og god svømning går nemlig hånd i hånd.
Med Antibulli Svømnings øvelser kan I arbejde målrettet med sammenholdet og de gode børnefællesskaber. Generelt er der i øvelserne fokus på at styrke holdånden, så ingen føler sig overset. Øvelserne kan både bruges af den helt nye træner, og de kan samtidig skabe refleksion hos de mere erfarne trænere.
Når I gør brug af Antibulli Svømning, sender I samtidig et stærkt signal om, at jeres klub er et godt sted at være for alle, der går til svømning. Her er alle en del af holdet, og der er fokus på, at det skal fortsætte sådan. Vores evaluering viser, at både svømmeskolehold og konkurrencehold har glæde af at gøre brug af øvelserne.
Læs mere om Antibulli Svømning her.
Med Antibulli Svømning-konceptet får I:
Som medlemsklub af Dansk Svømmeunion er ovenstående gratis – du skal blot kontakte os for at komme i gang.
Kontaktoplysninger
Mette Skat
Udviklingskonsulent
Mail: msn@svoem.dk
Mobil: 2916 0423