Sæt kryds i kalenderen, og vær med til at fejre de fantastiske trænere.
Af: DIF
D. 25. september er det Trænerens Dag, hvor vi alle på tværs af hele idrætsverdenen siger tak til og hylder de fantastiske trænere vi har derude. Trænerne i de danske idrætsforeninger gør et eminent stykke arbejde, og uden deres ukuelige entusiasme og hårde flid, ville vi ikke have det foreningsliv vi har i dag.
Sæt derfor dagen af i kalenderen i jeres forening til, at sige tak til jeres trænere når de møder ind. I år falder Trænerens Dag på en søndag, så fejr det eventuelt gerne i ugen op til eller dagen efter, hvis I ikke har så mange aktiviteter i klubben på selve dagen. Her kan I se en række eksempler på hvad I f. eks kan gøre:
Tag kage, frugt eller andet lækkert med til trænerne
Overrask træneren med at hele holdet/træningsgruppen starter med at gå hen til træneren og siger kæmpestort tak
Sæt et banner eller skilt op ved hovedindgangen til svømmehallen, der siger tak/hylder trænerne, så de ser der så snart de kommer
Marker dagen på jeres forskellige sociale medier
Brug jeres fantasi. Der findes så mange forskellige måder at sige tak på.