0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Perfekt timet indslag sender Danmark i finalen, og Rosendahl Bach slår sine konkurrenter

16-08-2022

Det danske hold i 4x200m fri mix er klar til EM-finalen.

Af: Klaus Bach Christensen

200m butterfly

”Det er mit bedste morgenløb nogensinde, og jeg synes, der er mange ting, som jeg lykkes rigtig godt med. Der er også nogle ting nu, som jeg allerede ved, jeg kan forbedre i semifinalen. Så jeg er alt i alt godt tilfreds, og jeg glæder mig bare til at skulle ud at svømme løbet igen,” siger Helena Rosendahl Bach og uddyber:

 

”Jeg elsker, elsker at svømme i det her bassin, og jeg nyder hver gang, jeg er i vandet. Det er bare dejligt."

 

Helena Rosendahl Bach fra Aalborg Svømmeklub tilbagelægger de fire baner butterfly i 2.08.66. Tiden er dagens hurtigste indledende tid, og dermed avancerer hun til semifinalerne som den hurtigste.

 

Se semifinalen i 200m butterfly i aften klokken 19.26 på DR TV. Her kan du ligeledes se Julie Kepp Jensen fra A6/NTC i finalen i 50m fri klokken 18.07 og den danske holdkap i 4x200m fri mix klokken 20.01.

 

4x200m fri mix – interview på Instagram

Danmark avancerer efter en tæt, tæt afslutning til finalen som nummer otte - akkurat foran svenskerne med 0.29 sekund. Holdkappen blev svømmet af Andreas Hansen 1.50.02 (Vejle Svømmeklub, Mikkel Gadgaard 1.51.13 (Esbjerg Svømmeklub), Marina Heller Hansen 2.02.24 (Søllerød Svømmeklub) og Caroline Wiuff Jensen 2.03.97 (Hovedstadens Svømmeklub). Samlet tid: 7.47.36.

 

 

50m fri

”Jeg synes, det var bedre, end det gik. Det føltes godt undervejs, og jeg troede faktisk, det ville være en del hurtigere – så jeg er enormt skuffet lige nu. Jeg har trænet sindssygt godt, været hurtigere end nogensinde til træning og så kommer jeg her og skuffer mig selv. Jeg er ked af det lige nu, må jeg bare være ærlig at sige,” siger Malthe Lindeblad og uddyber.

 

”Det er ikke nu, de hurtigste tider i mit liv skal svømmes, og det er det, jeg holder mig op på. Det skal forhåbentlig være til OL engang. I forhold til at det er mit første EM, er det gået okay, og jeg har lært en masse ting om mig selv. Nerverne påvirker mig måske mere, end jeg havde regnet med – jeg har i hvert fald sovet elendigt i nat og nærmest ikke lukket et øje, fordi jeg har været så spændt og nervøs. Så det er noget, jeg tager med videre og skal arbejde på.”

 

”Det er det samme middelmådige niveau, som mine andre løb under EM, så jeg er ikke vildt overrasket over tiden. Jeg forsøgte at starte på en frisk inden løbet, men jeg kunne mærke undervejs, at der ikke er så meget ’sprint’ i mig, som jeg gerne vil have, og det vildt skuffende. Det er det,” siger Frederik Riedel Lentz.

 

Malthe Lindeblad fra Vejle Svømmeklub og Frederik Riedel Lentz svømmer henholdsvis 22.77 og 22.83, hvilket resulterer i placeringer som 37 og 40. De to var seedet som nummer 36 og 24.

 

Kom helt tæt på landsholdet på Instagram.

Alle resultater fra EM kan ses her.

 


 






Cookieindstillinger