0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Blomsterberg svømmer sig til en fjerdeplads, mens Kepp Jensen sprinter sig i ny finale

15-08-2022

Tider, placeringer og friske reaktioner fra mixed zone.

Af: Klaus Bach Christensen

200 meter brystsvømning

”Det var så fedt, der var vildt god stemning – især fordi der også var to italienere i finalen, men også bare generelt. Det er min første EM-finale, og det er virkelig stort. Det er dejligt at svømme pr igen og bare være tilbage. Jeg tror ikke, der går fire år, før den næste kommer,” siger Thea Blomsterberg.

 

Thea Blomsterberg fra Swim Team Odense bliver nummer fire i EM-finalen, hvor hun slår ind i 2.25.57.

 

50 meter fri

”Det var meget tæt. Jeg er glad for, at jeg svømmer hurtigere end i morges, men ligesom i morges kunne jeg godt mærke, at jeg var lidt træt i det, så jeg glæder mig til lige at have en halv fridag i morgen, og så forhåbentlig give den gas i finalen. Den er jo meget tæt, så alt kan ske. Det er vildt fedt at svømme udenfor, når det foregår på maven – i rygcrawl er det en lidt anden sag,” siger Julie Kepp Jensen.

 

”Jeg ved ikke helt præcist, hvad der går galt. Jeg følte, at jeg var ret klar, men det var bare ikke mit løb," siger Elisabeth Sabroe Ebbesen.

 

I tiden 24.98 bliver Julie Kepp Jensen fra A6/NTC nummer syv i semifinalen og avancerer til finalen, der svømmes i morgen aften. Elisabeth Sabroe Ebbesen fra Gentofte Svømmeklub slår ind i 26.04 og slutter på en 16. plads.

 


 






Cookieindstillinger