Reaktioner og resultater - få det hele i artiklen her.
Af: Klaus Bach ChristensenI mixed zone udtaler de danske svømmere:
”Jeg får løftet mit tempo ret meget, uden dog rigtig at få bedre fat i vandet. Tiden er tæt på min personlige rekord, og det giver gode forhåbninger til min 200-meter, som jeg klart har forberedt mig mest på. Det løb glæder jeg mig til,” siger Thea Blomsterberg.
”Semifinalen var en ret fed oplevelse. Jeg føler mig også mere frisk end i morges og svømmer hurtigere, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg manglede lige den sidste spænding, men det, forventer jeg, kommer i mine kommende løb," siger Clara Rybak-Andersen.
"Der er ikke rigtig noget, der spiller overhovedet. Først glipper jeg starten, laver dårlig overfladebrydning og til sidst glider jeg nærmest to meter ind. Det er tre ting, som ikke må galt, og jeg tror, det er derfor, jeg ikke svømmer hurtigere,” siger Julie Kepp Jensen til DR.
”Jeg er rigtig glad for, jeg gik videre til semifinalen og fik den her oplevelse. Det er stort for mig. Jeg havde håbet på, at jeg var tættere på min PR – gerne under – men jeg er glad for, jeg svømmer hurtigere end i morges," siger Elisabeth Sabroe Ebbesen til DR.
Danske semifinaleresultater fredag aften
100m brystsvømning
50m butterfly
Læs her, hvordan det gik danskerne i formiddagens indledende afsnit.
Europamesterskaberne fortsætter i morgen klokken 09.00 og kan livestreames gratis på LEN-TV.