0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EM – dag 1: Debutant godt i gang, crawler havde håbet på mere

11-08-2022

Fem danskere sprang torsdag i EM-bassinet til deres første løb.

Af: Klaus Bach Christensen

Torsdag formiddag kom europamesterskaberne i svømning endelig i gang. Startlisten for det indledende afsnit talte fem danskere, heriblandt tre helt grønne debutanter.

 

Julius Munk fra Helsingør Svømmeklub var en af debutanterne, og han slog i 50m butterfly ind i 24.14 – blot en tiendedel af et sekund langsommere end hans personlige rekord. I mixed zone fortalte den 22-årige svømmer:

 

”Det var en stor oplevelse, og jeg kunne godt mærke, at der er flere, der følger mesterskaberne. Jeg er godt tilfreds med at forbedre min seedning og blive nummer fem i heatet – selvom det lige er lidt fra min personlige rekord. Jeg har store forventninger til mit løb på den dobbelte distance, som jeg også satser mere på.”

 

I 100m frisvømning var Gentofte Svømmeklubs Elisabeth Sabroe Ebbesen i vandet. Den 20-årige svømmer deltog tilbage i november i EM på kortbane, og hun fik således i dag sin debut ved et EM på langbane. Efter sit løb udtalte hun:

 

”Det var fedt at komme i gang og mærke stemningen. Jeg følger planen og kæmper til det sidste, men jeg føler mig ikke helt stærk nok til at komme så hurtigt hjem, som jeg gerne ville. Jeg havde håbet på lidt mere, men nu ser jeg frem mod mine 50-meterløb, hvor jeg bare skal fremad."

 

Alle danske resultater torsdag formiddag

50m butterfly

  • Julius Munk, Helsingør Svømmeklub, 24.14 (36. plads, seedet 42)
  • Tobias Dan Hansen, Helsingør Svømmeklub, 24.54 (46. plads, seedet 36)
  • Malthe Lindeblad, Vejle Svømmeklub, 24.64 (49. plads, seedet 51)

 

100m fri

  • Elisabeth Sabroe Ebbesen, Gentofte Svømmeklub, 56.53 (26. plads, seedet 33)

 

200m ryg

  • Karoline Sørensen, Thisted Svømmeklub, 2.15.70 (23. plads, seedet 24)

 

Følg mesterskaberne tæt

Vi følger EM i svømning, kunstsvømning, udspring og High Diving tæt på vores sociale medier. Kom tæt på atleterne på Facebook og Instagram.

 


 






Cookieindstillinger