0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Landsholdsgrupper tager vigtigt processkridt i Skotland

30-05-2022

Deltagelsen i Glasgow International Swim Meet gav gode lærepenge.

Af: Klaus Bach Christensen

23 af Danmarks bedste juniorsvømmere rejste i onsdags til Skotland for at deltage i Glasgow International Swim Meet. Efter tre konkurrencedage rejser EM Junior-holdet, EYOF-holdet og trænerstaben mod Danmark igen med masser af læring og nye erfaringer i bagagen.

 

”Vores deltagelse var et skridt i processen mod at præstere vores absolut bedste til sommer, hvor det for alvor gælder. Derfor var svømmernes fokus på at arbejde med deres individuelle raceplans, suge erfaringer til sig og styrke de interne relationer. Svømmere og trænere har arbejdet rigtig godt og seriøst, og min vurdering er, at vi har taget et stort skridt i den rigtige retning”, siger juniorlandstræner Thomas Stub og uddyber:

 

”Flere ting så rigtig gode ud, hvilket også resulterede i nogle flotte løb og personlige rekorder. Omvendt så jeg også plads til forbedringer, og jeg håber, svømmerne vil tage de input med sig hjem og forbedre dem sammen med deres daglige trænere frem mod sommerens to mesterskaber”.

 

De to mesterskaber, som Thomas Stub henviser til, er EM for juniorer og European Youth Olympic Festival (EYOF). Til de to internationale konkurrencer har henholdsvis 19 og fire svømmere kvalificeret sig, og de to landsholdsgrupper går nu ind i den afsluttende forberedelsesfase.

 

Mens de næste uger byder på eksamener for nogle af svømmerne, bliver det for svømmefans højest sandsynligt muligt at overvære flere af svømmerne til DM Langbane, der afholdes i forbindelse med den officielle DM-uge fra den 23.-26. juni i Nørresundby Idrætscenter. 

 

Danmarksmesterskaberne ligger cirka en uge inden afrejse til EM Junior og fire uger inden afrejse til EYOF.

 

Find alle resultater fra Glasgow International Swim Meet her.

Se eller gense løb og heats på YouTube via linket her.

 


 






Cookieindstillinger