0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ny bestyrelse i Dansk Svømmeunion

30-04-2022

Generalforsamlingen har valgt formand og tre bestyrelsesmedlemmer.

Af: Maja Kristine Lorentzen & Klaus Christensen

Dansk Svømmeunion har lørdag formiddag afholdt generalforsamling på hotel Scandic Kolding. Repræsentanter fra 26 svømmeklubber deltog sammen med en gruppe af gæster og en del af unionens personale.

 

I år var der kampvalg til formandsposten. Formand Pia Johansen blev udfordret af økonomiansvarlig Lars Warm. Efter først to motiverende taler og dernæst en mindre debat stemte medlemsklubberne, hvor resultatet viste, at klubberne havde genvalgt Pia Johansen til formandsposten.

 

”Tusind tak for jeres opbakning. Jeg vil fortsætte med at gøre det bedste for jer og for dansk svømning,” siger Pia Johansen umiddelbart efter valget.

 

Stine Sørensen og Danielle Keller trådte ud af bestyrelsen. Allan Nyhus blev genvalgt som bestyrelsesmedlem sammen med to nye bestyrelsesmedlemmer, Pia Husted Rasmussen (valgt in absentia) og Niels Christian Andersen.

 

Det betyder, at den nye bestyrelse ser således ud:

  • Pia Johansen, formand - to år
  • Lars Warm - et år
  • Puk Kirkeskov Hvistendal - et år
  • Morten Lindholm - et år
  • Morten Andersen - et år
  • Allan Nyhus - to år
  • Niels Christian Andersen - to år
  • Pia Husted Rasmussen - to år

 

Fra venstre: Niels Christian Andersen, Morten Lindholm, Puk Kirkeskov Hvistendal, Pia Johansen,

Morten Andersen, Allan Nyhus og Lars Warm (Pia Husted Rasmussen var ikke tilstede).

 

Dansk Svømmeunion skifter navn til SvømDanmark

På generalforsamlingen var der også afstemning om en række vedtægtsændringer, heriblandt navneskifte. De deltagende medlemsklubber stemte for bestyrelsens forslag til navneændring, hvilket betyder, at Dansk Svømmeunion fremover kommer til at hedde SvømDanmark.

 

Konkret bliver navneskiftet en glidende overgang, og der bliver offentliggjort en mere detaljeret nyhed herom snarest mulig.

 

Ved pressehenvendelser kontakt da pressekontakt, Klaus Bach Christensen på mobil: 28305012.


 






Cookieindstillinger