Stævnekalenderen for næste kalenderår er nu officiel.
Af: Klaus Bach Christensen
Efter en lang periode med usikkerhed grundet coronavirus og dertilhørende aflysninger samt omplaceringer af en række internationale mesterskaber er kalenderen for 2023 nu offentliggjort. Stævnekalenderen for 2023 finder du her.
Dansk svømmesports nationale events afholdes i tæt samarbejde mellem Dansk Svømmeunion og lokalarrangører, og kun med hjælp fra medlemsklubber kan mesterskaber samt andre events afholdes. Flere events i 2022 mangler fortsat lokalarrangører, så Sportsafdelingen vil derfor benytte lejligheden til at opfordre medlemsklubber til at ansøge om rollen som lokalarrangør.
På siden her kan du læse mere om, hvordan din klub bliver lokalarrangør, og på siden her kan du få overblikket over de events i 2022 og 2023, som fortsat mangler en lokalarrangør. På vegne af dansk svømmesport håber vi, at lokalarrangører byder sig til snarest, så de sidste eventdetaljer kan komme helt på plads.
Har du spørgsmål til rollen som lokalarrangør eller ansøgningsproceduren, kan du kontakte talentansvarlig i Dansk Svømmeunion Thomas Stub på ts@svoem.dk
Solrød Svømmeklub var sidste sæson værter for SVØM Grandprix til stor glæde for SvømmeDanmark.
Foto: Jens Damhøj / Solrød Svømmeklub