Bliv en del af et netværk med fokus på formidling af viden og erfaringsudveksling
Af: Mette SkatDansk Svømmeunion er klar med programmet for Klubchefnetværket 2022 og inviterer alle interesserede klubchefer med.
Hvad er Dansk Svømmeunion Klubchefnetværk?
Klubchefnetværket har til formål at styrke netværksdannelse, formidling af viden og erfaringsudveksling om klubledelse på tværs af svømmeklubber. Tematikkerne for klubchefnetværket vil være ledelse, motivation, udvikling, projektorganisering, fundraising og andre relevante emner for klubchefer i svømmeklubber.
Målgruppe
Netværket er målrettet ansatte klubchefer i svømmeklubber med budget- og ledelsesansvar i klubben (dvs. øverste ledelse i klubben).
Mødedatoer og program 2022
Fredag den 29. april: Dagsmøde kl. 11.30-16.30 i Kolding - se program her
Onsdag den 15. juni: Lokalt ERFA-møde kl. 10.00-13.00 i Øst/Vest
Torsdag den 29. september: Lokalt ERFA-møde kl. 10.00-13.00 i Øst/Vest
Fredag den 4. november: Dagsmøde kl. 11.00-16.00 i Esbjerg - se program her
Pris og tilmelding
Prisen for et års medlemskab af Klubchefnetværket er 2.500 kr./pers. Prisen er inklusiv al forplejning.
Læs mere og tilmeld dig Klubchefnetværket senest 1. april her: https://www.svoem.org/Discipliner/Bredde/Tema-og-netvaerksmoeder/Klubchefnetvaerk/
Flere netværk på trapperne...
Dansk Svømmeunion arbejder på højtryk for at blive klar med programmet for et nationalt Svømmeskolenetværk samt lokale Bestyrelsesnetværk. Mere info følger snarest. Oprettelsen af forskellige netværk kommer på baggrund af efterspørgsel fra flere af vores medlemsklubber. Vi håber I vil tage godt imod dem.