0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Svømmeklubber sætter fokus på fællesskab og trivsel med Antibulli Svømning

04-02-2022

Over 500 børn vil de næste måneder afprøve øvelser til at sikre et stærkt fællesskab


Når vi spørger svømmeskolemedlemmerne om, hvad de synes om at gå til svømning, kan vi se at klubliv er den parameter, som medlemmerne savner allermest (baseret på data fra 8.379 svømmeskolemedlemmer på tværs af hele landet).

 

Derfor er vi i Dansk Svømmeunion rigtig glade for at kunne tilbyde Antibulli Svømning i samarbejde med Mary Fonden. Antibulli er kort fortalt en række redskaber og øvelser til trænere. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige.

 

Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til sin sport. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning.

 

Syv svømmeklubber og over 500 børn vil de næste måneder afprøve øvelserne i Antibulli Svømning. De syv klubber er Kjellerup Svømmeklub, AGF Svømning, Svømmeklubben Søhesten, Sigma Swim Allerød, JGI-Swim, Aalborg Svømmeklub og Holbæk Svømmeklub. Center for Ungdomsstudier følger de syv klubbers afprøvning af Antibulli Svømning, og vil evaluere brugervenlighed, brugbarhed og virkning af konceptet.

 

Ønsker jeres klub ligeledes at sætte fokus på fællesskab og trivsel, så er alt materialet i Antibulli Svømning frit tilgængeligt her: https://antibulli.dk/svoemning/

 

I er også meget velkomne til at kontakte Dansk Svømmeunion for at høre mere:

 

Mette Skat,
Udviklingskonsulent og projektleder på Antibulli Svømning,
E: msn@svoem.dk / M: 29160423