0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ny disciplinleder i Dansk Vandpolo

04-02-2022

"Jeg glæder mig til at møde jer og høre om jeres holdninger og drømme for Dansk Vandpolo," lyder det fra den nye disciplinleder, Jan Eli Gravad.

Af: Maja K. Lorentzen

På et ekstraordinært områdemøde torsdag den 3. februar blev Jan Eli Gravad valgt som ny disciplinleder for Dansk Vandpolo. Jan har i de sidste par uger modtaget flere opfordringer til at stille op til posten, der har været ubesat i en periode. De opfordringer tog Jan Eli til sig og blev valgt uden modkandidater. 

 

Jan Eli kommer fra sejlsporten og har to drenge, der spiller vandpolo i Slagelse. Jan har en sportslig baggrund som sejler og træner på eliteniveau gennem mange år med bl.a. tre olympiske kampagner som atlet og træner for olympiske landshold i 2004 – 2008 – 2012 – 2016.

 

"Tak for valget og den store opbakning, I har givet mig til at gå ind i dette arbejde som formand. Jeg synes, det er en spændende udfordring, hvor jeg ser frem til samarbejdet i den kommende tid. Målet er, at vi sammen får skabt en organisation i form af et Vandpolo-udvalg med arbejdsgrupper, som sammen kan løfte Dansk Vandpolo i den næste fremtid. Jeg glæder mig til at møde jer og høre om jeres holdninger og drømme for Dansk Vandpolo,” siger Jan Eli, som man kan møde på bassinkanten allerede i weekenden, når der spilles vandpolokampe i Lystrup. 

 

Fra Dansk Svømmeunion skal der lyde en stor tak til Jan Eli for at påtage sig en vigtig opgave med at udvikle vandpolosporten sammen med alle de dygtige og engagerede frivillige, der allerede er en del af vandpolosporten. Vi ser frem til samarbejdet.