0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ærlige og vigtige diskussioner indleder strategiproces for dansk svømmesport

31-01-2022

Sportschef glæder sig over deltageres store engagement.

Af: Klaus Bach Christensen

Forrige uge bød på to dialogmøder i region Vest- og Østdanmark om dansk svømmesports fremtidige sportslige strategi. Klubledere og svømmetrænere fra 32 af landets træningsmiljøer deltog, og det bidrog i løbet af de to dage til flere interessante samtaler og debatter.

 

Lars Robl, der tiltrådte som sportschef 1. december, havde inviteret til dialogmøderne, og han takker for den åbenhed og det store engagement, der mødte ham. 

 

”Jeg er utrolig glad for den start, som strategiprocessen har fået. I begge forsamlinger var der vilje og lyst til at reflektere over og diskutere de centrale emner, der er forudsætninger for, at vi kan komme i hus med den kommende strategi – både når det gælder proces og effekt”, siger Lars Robl.

 

Et par billeder fra dialogmøderne i henholdsvis Brøndby og Aarhus. Se flere på LinkedIn.

 

De centrale emner, der blev diskuteret på dialogmøderne, omfattede blandt andet nødvendigheden af en øget sammenhængskraft mellem de træningsmiljøer, der er relateret til International High Performance, en foreløbig model for det kommende strategiarbejde, en kultur – der bygger på tillid, Det Nationale Træningscenters rolle, centralisering/decentralisering samt etablering af et ”rum”, hvor videndeling og udvikling relateret til International High Performance er i centrum.

 

”Nu er vi ude af startblokken, og nu skal vi i arbejdstøjet. Jeg har varslet en kort og intensiv proces, da tiden er en kritisk faktor frem mod det første store mellemfaldende mål – OL 2024. Næste skridt bliver derfor etablering og samling af den gruppe af trænere, der inviteres med i maskinrummet for at starte arbejdet op samt en tentativ plan for arbejdet, herunder inddragelse af øvrige kompetencer rundt om denne gruppe. Dette skal meldes ud i løbet af februar. Det kan kun blive et spændende forår, vi går i møde", siger Lars Robl.


 






Cookieindstillinger