0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Esbjerg-svømmere ser frem til DM Årgang på hjemmebane

02-02-2022

Holdkammerater og svømmetræner fortæller om forventninger til DM Årgang.

Af: Klaus Bach Christensen

Danmarksmesterskaberne for årgangssvømmere starter på fredag i Svømmestadion Danmark i Esbjerg. Forud for mesterskaberne har vi spurgt et par årgangssvømmere fra den vestjyske svømmeklub om, hvad de glæder sig til.

 

Fik du læst? Alt du skal vide om DM Årgang.

 

Læs med nedenfor, hvor også træner i Esbjerg Svømmeklub Nichlas Fonnesbech fortæller om forventningerne til de spændende konkurrencer.

 

Fra venstre: Malthe Neuber, Christian Pedersen og Erik H. Sørensen

Foto: Esbjerg Svømmeklub

 

Malthe Neuber:

”Jeg glæder mig til at se, om jeg kan slå mine pr og til at se, hvor meget jeg har forbedret mig. Jeg har holdt øje med min diæt og trænet en del med vægte. Det er fedt at svømme på hjemmebane, fordi man kender vandet, og så er det spændende, at der er så stort et stævne i vores by”.

 

Christian Pedersen:

”Jeg glæder mig til at skulle svømme 100m og 200m medley mod de bedste årgangssvømmere i Danmark. Jeg har trænet hårdere på det sidste, jeg har været på træningslejr to weekender i træk, så jeg har god tro på egne evner".

 

Erik H. Sørensen:

”Jeg ser frem til at smadre de andre klubber og prøve at slå pr i alle de løb, jeg skal svømme. Vi har haft træningslejr for at komme i topform op til DMÅ, og udover det har jeg gjort alt, hvad jeg kan for at være den bedste udgave af mig selv. Det betyder meget at svømme på hjemmebane, fordi jeg kan sove i min egen seng, spise min egen mad, og så kan mine venner komme ud at se mig svømme”.

  

Træner Nichlas Fonnesbech:

”Holdet har været spændt og svømmerne forventningsfulde. Nu hvor DMÅ-gruppen er fundet har det sat lidt ro omkring, hvem der skal deltage, og de svømmere har fået et stålfast fokus på deres individuelle løb og er mentalt i gang med forberedelserne. Mine forventninger ligger mest i de mål, der er sat for den individuelle svømmer og arbejdet frem mod løbet. PR og medaljer er fedt for svømmer, træner og klubben, men det er bestemt ikke der fokus ligger.”

 

”Det er et stævne som så mange andre. Der er lidt “cool” faktor i at deltage til et kravtidsstævne. For mig som træner er det dejligt at se svømmerne opnå nogle af deres mål/delmål samt at se udviklingen for den enkelte svømmer, holdet og de forskellige år”.

 

Husk alle løb streames på YouTube. Se mere her.


 






Cookieindstillinger