0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Danmark sejrer i holdkonkurrencen ved de nordiske mesterskaber

06-12-2021

Dansk Svømmeunions talentansvarlige så spændende udviklingstendenser.

Af: Klaus Bach Christensen

27 junior- og seniorsvømmere har de forgangne tre dage deltaget ved de nordiske mesterskaber. Selvom mesterskaberne har været planlagt længe, var det ikke ligefrem en varm velkomst, der mødte den danske landsholdsgruppe, da de ankom til den svenske by Upplands Väsby.

 

Blandt andet resulterede sidste uges snekaos i en noget kun længere rejse, ligesom et overbooket hotel skabte uro. Gruppen med svømmere og trænerstab håndterede dog den vanskelige start stålende ifølge Dansk Svømmeunions talentansvarlige.

 

”På trods af en meget hektisk ankomst har de danske svømmere gjort det rigtig godt. Med opbakning fra et supergodt trænerteam med både rutinerede kræfter og ungdommeligt sind tog mange af både junior- og seniorsvømmerne rigtige flotte skridt udviklingsmæssigt. Det førte til en stribe personlige rekorder, hvilket er meget tilfredsstillende, eftersom flere af svømmerne først kvalificerede sig på baggrund af præstationer i starten af november”, siger Thomas Stub og uddyber:

 

”Stemningen på tribunen og hotellet var god – og så var det i øvrigt dejligt, at en række parasvømmere også havde mulighed for at deltage i den fælles landsholdsaktivitet”.

 

Danmark vinder holdkonkurrencen for juniorer.

 

Udover den danske triumf i holdkonkurrencen for juniorer, kunne to svømmere også rejse hjem med en pokal i tasken. Det kunne Sofie Theophil Petersen og Frederik Lindholm efter at have svømmet bedste præstationer for henholdsvis seniorer og juniorer:

  • Sofie Theophil Petersen, Vejle Svømmeklub, 400 meter fri i 4.08.63, 832 FINA-point
  • Frederik Lindholm, Aarhus Swim, 1500 meter fri i 15.23.59, 774 FINA-point

 

 

Ventetid i lufthavnen: Interview med Sofie og Frederik - se interviewet på YouTube.

 

Se alle resultater fra de nordiske mesterskaber her.

Se en håndfuld billeder fra de nordiske mesterskaber på Instagram.


 






Cookieindstillinger